Min mor bagtaler konstant min far

Spørgsmål om forældre, som skændes meget

Mine forældre har været sammen i 40 år, men har gennem de seneste mange år haft flere og flere skænderier. De har altid skændes meget, da jeg var barn, men nu er det virkelig eskaleret. Min mor har brugt mig meget til at få luftet ud, når de har skændtes. Dette har skabt flere dårlige situationer mellem min mor og jeg. Min far taler ikke om det og inddrager ikke os børn. Jeg har forsøgt at være forstående og lyttende, men jeg bliver ked af det, fordi min mor taler så grimt om min far. Dette har jeg sagt flere gange og også fortalt, at jeg ikke vil vælge side. Sidst har jeg sagt til min mor, at hvis hun er ulykkelig i ægteskabet, så synes jeg, at hun skal slutte det. Dette ønsker hun ikke. 

LÆS OGSÅ: Min mand vil ikke deltage i sociale arrangementer

Jeg er nu selv blevet mor og har en datter på lige knap to måneder, og jeg har ikke det samme overskud som før. Jeg har derfor sagt til min mor, at jeg ikke kan overskue at skulle høre på mere brok om min far. Jeg fortalte hende, at jeg ikke synes, det er fair, og at det stadig er min far, hun taler om. Jeg foreslog hende at snakke med sin veninde eller søster om det i stedet. Dette blev min mor meget sur over, og hun har ikke givet lyd fra sig siden. Jeg føler, at jeg har prøvet at give gode råd, men nu, hvor jeg siger fra, bliver hun sur. Jeg håber, at du kan komme med et råd til, hvordan jeg skal håndtere situationen, da jeg elsker mine forældre højt og ikke ønsker at vælge side. 

Vibeke Doråh råder til at trække en tydelig streg i sandet

På mig kunne det godt lyde til, at din mor er et af den slags mennesker, der ubevidst trives ved at leve i et turbulent forhold. Ikke dermed sagt, at hun har det godt i det, men konflikterne i din mors og fars forhold er blevet et drug, som hun ikke kan eller vil gøre sig fri af. Det er derfor heller ikke løsninger, hun søger, når hun belemrer dig med sine ægteskabelige problemer. Hun er nemlig i virkeligheden ikke særlig optaget af at få ændret tingenes tilstand, men mere optaget af at gengive skænderierne og med patos delagtiggøre dig i, hvor forfærdelig din far opfører sig, og hvor svært hun selv har det. Ville hun seriøst ændre på sit liv, så havde hun nok taget initiativer til det for længst. Derfor er alle dine sikkert kloge og fornuftige råd også spildte på din mor. Hun lytter sikkert engageret, men dybest set har hun ikke tænkt sig at ændre på noget. Hendes opførsel bliver dobbelt ulidelig, når det så er dig – hendes datter – der skal lægge ører til alle hendes beklagelser, og når du så tilmed lige er blevet mor, så er hendes opførsel decideret grotesk. For din mor burde da om nogen kunne forstå, at du ikke har overskuddet til at lege psykolog for hende, når du nu også har et lille barn at tage dig af. 

LÆS OGSÅ: Svigter jeg virkelig mine forældre ved at flytte?

Derfor er det helt rigtigt af dig at trække en tydelig streg i sandet. At din mor så reagerer med barnagtig tavshed, vidner kun om, at hun endnu ikke har forstået dit budskab. Derfor må du tåle hendes tavshed og surmulerier og tålmodigt vente på, at hun ved din manglende reaktion selv indser, at skal hun have en rolle i dit og dit barns liv, så er det som mor og mormor og ikke som en evigt klynkende og beklagende veninde.