Signe Bøgh Tonnesen.

Her får du biologens bedste tips til en sanketur langs Vadehavet

Vil du gerne bruge sommeren på at samle salte urter og andet spiseligt langs Vadehavet? Så tag med biolog og naturvejleder Signe Bøgh Tonnesen på sanketur. Det er både sjovt, lærerigt og – ikke mindst – lækkert.

hjemmet logo farve

Vi går på Mandøvej med vind i håret og udsigt til græssende får på digerne, gule Høst-Borst på markerne og en uendelig horisont med grågrønt hav forneden og blå himmel med hvide, drivende skyer foroven. 

Lærken hænger over markerne og synger om kap med vadehavsfuglene. Vinden dufter salt.

Signe Bøgh Tonnesen, 32, stopper op ved strand-egen, det lavtliggende, flade område langs kysten mellem højvandslinjen og det mere tørre bagland. Her vokser der salttolerante planter og forskellige græsser. Og det er netop nogle af de planter, vi er kommet for at sanke. 

Hjemmet er taget på sanketur langs Vadehavet, få hundrede meter fra Vadehavscentret tæt på Ribe.

– Du kan spise mange af de planter, der vokser her. De smager ikke bare rigtig godt, de er også vældig sunde. Lige nu bliver der forsket en del i, hvad nogle urter langs Vadehavet kan. 

Den danske del af Vadehavet blev optaget i Verdensarv Vadehavet i 2014. Og man forstår hvorfor, for naturen her tæt på Ribe er enestående.
Læge-kokleare.

Fordi de lever i så hårdt et miljø med meget saltvand, danner de nogle stoffer, som viser sig at være enormt sunde, fortæller hun, mens vi leder i det grønne efter kveller, strandvejbred og læge-kokleare.

– Tidligere kendte man også til planternes sunde egenskaber. Læge-kokleare bliver kaldt for skørbugsurt, fordi man siden 1400-tallet har brugt den som middel mod skørbug, for eksempel på lange sejladser.

Strandvejbred viser sig enorm nem at finde. Den vokser nærmest overalt som en slags bunddække. 

– Den smager letsaltet og ikke af så meget. Tidligere brugte man strandvejbred lokalt i stedet for grønkål. En traditionel egnsret i Sønderjylland er stuvet strandvejbred, også kendt som ”sut” eller ”sår”, fortæller Signe og fortsætter:

Signes gode sankeråd

  1. I gamle dage sagde man, at man kun skulle sanke det, man kunne have i sin hat. Med andre ord: Tag kun det, du skal bruge.
  2. Lad altid lidt af planten stå tilbage. Lad være med at rippe et sted fuldstændig.
  3. Tag hensyn til områdets dyreliv. Lige nu ligger flere fugle f.eks. på æg, så bevæg dig lidt varsomt ud i strandengen.

– Man skal bare være lidt påpasselig med ikke at forveksle den med strandtrehage, der i store mængder er giftig. Den ligner lidt purløg og smager af koriander. 

Hun holder de to op imod hinanden, så vi kan se både forskelle og ligheder.

Vi får hurtigt spanden fuld af strandvejbred. De to andre planter kræver lidt større arbejde. Læge-kokleare er knap så høj og gemmer sig imellem de andre planter på denne årstid. 

Det føles som en lille triumf at finde en hel klynge af de små ske-lignende blade. Vi smager på den og bliver noget overraskede. Den smager stærkt af peberrod. 

Kveller er en sand favorit i det nordiske køkken. Også den må vi lede lidt efter, men Signe fortæller, at senere på sæsonen, i juli og august, er den større og derfor nemmere at spotte. 

Der går dog ikke lang tid, før vi også har den lille kaktuslignende urt i spanden. Den smager en del af salt, men er samtidig frisk og sprød som asparges. Helt uden bitterhed.

Kveller.
Søsalat.
Blæretang.

– Wow, den er lækker! udbryder fotografen overrasket. 

Men ud over lækre og sunde råvarer får vi også noget andet ud af at gå her. Nemlig en helt særlig ro. 

– Det giver en særlig forbundethed til naturen at sanke, fortæller Signe, der ofte har skoleklasser med på rundvisning og Vadehavsture, men også arrangerer sanketure for grupper – ”Vadehavsmad” om sommeren og ”Østers og bål om vinteren”.

– Generelt oplever jeg og de andre naturvejledere ved Vadehavscentret, at interessen vokser. Mange af vores ture er udsolgte lang tid i forvejen, fortæller hun og gætter på, at det hænger sammen med dels den stigende interesse for lokale råvarer, dels et ønske om at komme tættere på naturen og genfinde en ro.

Barnlig glæde

Nu smider vi sandalerne og bevæger os ud i det glatte og klistrede Vadehavsmudder, der hurtigt går over i havvand. Det er bedst at sanke ved lavvande. Vi er på jagt efter tang, som ifølge vores vejleder er blevet en stor delikatesse. 

Det hopper i rejehoven med små rejer og fladfisk. Fladfiskene ryger ud igen.
Hesterejer.

Faktisk har hun netop været på tang-kursus. Jeg rynker dog lidt på næsen, da jeg ser den ikke så appetitlige blæretang. Skal vi virkelig spise det?

– Ja, men gå efter de friske blade, der er så meget under vand som muligt, råder Signe.

Det meste tang kan spises, og der er rigeligt af det. Vi samler også søsalat, som med sin klare grønne, nærmest gennemsigtige farve ser noget mere lækkert ud. 

Her går vi. Midt i Vadehavet. Omgivet af horisont til alle sider og med fødder og underbenene i det kølige, salte vand. Signe har taget en såkaldt rejehov med til at fange små rejer. 

Vi skubber den foran os, helt tæt på havbunden, og en barnlig glæde vokser indeni, når nettet tages op og afslører mini-krabber og fladfisk sammen med dusinvis af små hoppende rejer. Fisk og krabber ryger tilbage i havet, men rejerne tager vi med os retur.

Det sankede vi:

  • Strandvejbred er en flerårig urt, der kendetegnes ved sine kødfulde, linjeformede blade, der sidder i en grundstillet roset. Den vokser ofte på strandenge og andre kystnære områder. Kan sankes fra maj til august. Den smager mildt og salt – med en let nødde- eller umamiagtig undertone.
  • Kveller, også kaldet salturt, er en af de mest kendte spiselige planter fra strandenge og vadehavsområder. Minder lidt om en krydsning mellem asparges og tang. Ligner små grønne koraller eller kaktusser. Kan findes fra juni til september. 
  • Læge-kokleare er en lav, grøn urt med blanke, runde blade og små hvide korsblomster. Den vokser langs kyster og på strandenge og smager kraftigt af sennep eller peberrod. Kan sankes fra februar til august. 
  • Blæretang er en brunalge med glinsende, forgrenede bånd og små luftfyldte blærer langs midterribben. Den vokser på sten og klipper i tidevandszonen og kan sankes året rundt. Smagen er salt, let bitter og umami-agtig – perfekt som sprødt drys, i supper eller til hjemmelavet tangsalt. Brug de friske, lyse skud for den bedste smag.
  • Søsalat er en lysegrøn, tynd og bølgende alge, der ligner salatblade og vokser i lavt saltvand tæt ved kysten. Den har en mild, frisk og let salt smag med et strejf af hav. Søsalat kan bruges rå i salater, tørret som drys eller lynstegt som grønt tilbehør. Den sankes bedst fra maj til september.
  • Hesterejer er små, grålige rejer med blød skal, som lever i det lavvandede kystvand – især i Vadehavet. De har en intens, sødlig og havfrisk smag og kan spises hele. Friske hesterejer kan steges sprøde på panden eller nydes letkogte i salater og fiskeretter. De fanges bedst med rejehov i sommermånederne, når vandet er varmt, og rejerne trækker ind på lavt vand.

Blæretangen overrasker

Menuen i dag står på pandekager med stegte hesterejer, urteolie og blancheret strandvejbred. 

Tilbehør: Friturestegt tang. Vi tilbereder det hele over bål og må give Signe ret, når hun siger:

– Mad tilberedt i det fri, smager bare bedre.

Hun har arbejdet som naturvejleder ved Vadehavscentret siden 2021 og brænder for at give børn et større kendskab til den fantastiske natur længst mod sydvest. Hun er vokset op i Tønder med en far, der også var naturvejleder, og selvom hun var glad for at bo i Aarhus, hvor hun uddannede sig, er hun vendt hjem til Vadehavet og har slået sig ned i den lille landsby Vester Vedsted med mand og barn. 

Sjældent har vi smagt en så lækker frokost. Tænk, at vi har samlet det meste blot et par hundrede meter herfra. 

Selv blæretangen overrasker. Den er blevet til sprøde chips, og vi spiser rub og stub. 

Strandvejbred til højre ligner strandtrehage til venstre. Men strandtrehage er giftig i store mængder og kan ikke spises som strandvejbred.
Mad lavet i det fri smager bare bedre, mener naturvejleder og biolog Signe.

– Jamen, det smager jo fuldstændig som stegt fiskefilet, siger fotografen.

– Sanketure er for alle. Der er så meget lækkert at hente i naturen. Især lige nu, men også senere, hvor du kan sanke østers. En guidet tur kan dog være en god idé, så du undgår at samle de forkerte ting - og ikke mindst går de rigtige steder. I Vadehavet er sikkerheden meget vigtig, lyder Signes råd.

Vi dufter af saltvand og bål, da dagen er forbi. Vi har spist os mætte og sunde i Vadehavet, og vi føler os både trætte og i ro. Sådan nogle sommerdage må der gerne komme mange flere af. 

Det spiste vi

Blancheret strandvejbred 

  • Frisk strandvejbred 
  • Vand
  • Salt
  1. Bring en gryde med vand i kog, og tilsæt lidt salt. 
  2. Skyl og rens strandvejbreden grundigt. Kom strandvejbreden i det kogende vand. Tag den op igen efter kort tid (ca. 30-60 sekunder), når den er blevet mør, men stadig har bid. 

Stegte hesterejer Hesterejer 

  • Smør og/eller olie 
  • Chili, skåret i tynde skiver 
  • Hvidløg, finthakket
  • Salt
  1. Smelt smør og/eller varm olie på en pande. Tilsæt chili og hvidløg, og lad det stege let. 
  2. Kom hesterejerne på panden og steg dem i 1-2 minutter. Læg dem i en dyb tallerken med køkkenrulle i bunden. Drys lidt salt over de varme hesterejer.

Friturestegt tang

  • Frisk blæretang (de yderste, spæde dele) 
  • Durummel 
  • Salt 
  • Chili 
  • Olie (til fritering)
  1. Varm olie i en gryde (f.eks. over bål). Pluk de yderste, friske dele af tangen og dup dem tørre. 2. Bland lidt durummel med salt og chili. Læg tangen i en skål med låg sammen med melet og ryst godt. 
  2. Kom tangen (i mindre portioner) i den varme olie og steg dem kort, til de er sprøde. Lad tangstykkerne dryppe af på køkkenrulle. 

Urteolie med vilde strandplanter

    • Blanding af vilde strandplanter, f.eks. kveller, lægekokleare, strandvejbred (evt. søsalat, brændenælde, skovløg, mælkebøtteblade)
    • 1,5 dl olivenolie
    • 1 fed hvidløg, finthakket
    • 1 spsk citronsaft
    • Lidt finthakket chili
    • Salt 
  1. Hak alle planter og evt. alger så fint som muligt. 
  2. Hak hvidløg og chili fint. Bland olivenolie, citronsaft og salt. Rør alle ingredienser sammen til en grøn, aromatisk urteolie.