Janus med en høne.

Efter et langt sygdomsforløb tog Janus og kæresten en stor beslutning: ”Det har reddet mit liv”

I det sekund han så huset på landet, vidste han, at det var her, han og kæresten skulle bo. Solen skinnede, fuglene sang, og hjertet slog en ekstra gang. Og samtidig var der alvorligt brug for forandring, for Janus havde været tæt på at dø, og han måtte væk fra storbyens støj.

hjemmet logo farve

I et stykke tid havde Janus og kæresten ledt efter et nyt sted at bo. For Janus' helbred kaldte på en alvorlig forandring. Parret boede på Nørrebro i København, og Janus havde været syg i en længere periode og faktisk tæt på at dø – storbyen var ikke en god grobund for ham.

– Vi boede lige ved siden af en dagligvarebutik, hvor der kom 30 bippende lastbiler om dagen, der var konstant larm, og det stressede mit system, så vi havde brug for at komme et helt anderledes roligt sted hen, men det var svært at finde det rigtige.

46-årige Janus Berg glemmer aldrig den sommerdag, da han og kæresten Kåre kørte ned og så på et hus på landet ved sydsjællandske Haslev. 

Janus' 75-årige mor Inger har sit eget hus på grunden, og familiemedlemmerne har masser af glæde af hinanden i hverdagen.

Det var den 25. juli 2016 – haven var strålende grøn, kornet vajede på markerne ved siden af, fuglene sang, og alt summede af sommer. 

– Det var det bedste vejr – solen skinnede, og det var en fantastisk dag, mindes Janus. 

– Jeg kunne se lige med det samme, at her kunne vi lave noget fantastisk. Høns, hund og køkkenhave, jeg kunne se det hele for mig!

Omkring huset var der dengang kun hække, græs og buske, så haven ville være nem at gå videre med, og i hovedet var Janus allerede i gang. Ved fremvisningen gik han og bed sig selv i tungen for ikke at afsløre over for mægleren, hvor begejstret han var. 

– Kåre gik og så fuldstændig cool ud og prikkede til mig, men da vi fik et par minutter for os selv, viste det sig heldigvis, at han var enig: ”Bare rolig, jeg elsker det”, hviskede han. Her skulle vi bo.

I dag føler Janus, at den smukke sommerdag og huset på rette tid og sted var altafgørende.

– Jeg føler, det har reddet mit liv.

Janus, tv., og Kåre er fælles om at udvikle haven, og de laver det meste sammen, mens Kåre løfter flest af de tunge opgaver.

Janus har en kronisk stofskiftesygdom og sygdommen ME, der også kaldes kronisk træthedssyndrom. Han havde længe lidt af smerter, udmattelse, hævelser og lammelser, og han havde været tæt på at dø af stofskiftesygdommen, før den blev opdaget. 

Og selv om han stadig har sine udfordringer, kom livet på landet til at ændre hans hverdag og hans liv fuldstændig. 

– Det viste sig, at jeg havde skreget endnu mere efter roen og et mere naturligt liv, end jeg selv troede. Ved at komme ud og få fingrene i noget jord og få et projekt, der kalder så meget på mig, kan jeg bedre kontrollere og kapere mine smerter. For når jeg er helt opslugt af have eller høns, mærker jeg ikke smerterne lige så meget – og det er uvurderligt.

En smuk modvægt

En læge havde sagt, at parret burde dyrke deres egne grøntsager, fordi Janus har svært ved at udrense kroppens affaldsstoffer. Så da de flyttede i sensommeren, gik de straks i gang med at grave ud til køkkenhaven. 

– Der findes så mange spændende og lækre grøntsager, og det var også så dejligt at gå i gang med at gøre det til vores sted. 

Kåre har en frisørsalon i Faxe, men deltager i alt derhjemme, når han har fri, mens Janus er hovedmanden i haven.

– Når man har den tyngde, som sygdommene giver, så har man også brug for en modvægt, der skaber positivitet, og her kan jeg skabe noget smukt og lave min egen skønhed. Det betyder, at sygdom ikke får lov til at definere mit liv.

På et tidspunkt begyndte Janus at dele billeder på Instagram og Facebook af de mange farver æg, han har nørdet frem med hønsene. Dengang var farveavl nyt i Danmark, og ”Bergs fairy tale garden” fik følgere fra hele verden.

I køkkenhaven gror der nu alt fra pink, gule og orange bladbeder til sydamerikanske knoldfrugter, og blomsterhaverne er et eventyrligt væld af farver og sorter blandet med eksotiske frugter – så alt i alt en eksplosion, også af hønsekaglen og dufte. Desuden har Janus og Kåre bygget et lille hus på grunden til Janus' forældre, for det var der også plads til her. Faren døde, inden forældrene nåede at bo der, men Janus' mor har boet her i alle årene.

– Det betyder, at vi har hinanden i hverdagen – vi har hver vores hjem og kan gå til og fra, som det passer os, vi har en fin balance, synes Janus. 

– Og det giver os allesammen en stabilitet, at vi kan holde lidt øje med hinanden og støtte op og hjælpe.

Dyrene tæt på

ME-sygdommen betyder, at lige så snart Janus overgør noget, så er der indkassering ved kasse et, som han siger. 

– Det sker stadig, at jeg har så hårde smerter, at jeg må ind og ligge i tre dage. Men haven venter så bare på mig, og når vi holder Åben have, hjælper min mor til.

Hunden Bella trisser altid rundt sammen med Janus i haven, og hønen Lavendla tager han op i favnen og stryger med fjerene. Hans kærlighed til dyrene er tydeligvis gengældt. På et tidspunkt havde parret en hane, der fik lov til at gå ude i haven, og den kom Janus i møde, når han kom hjem, og flaksede op og krammede ham med vingerne og holdt sig fast der.

– Det har altid været en stor drøm for mig at få høns – hund og høns og min mand, det har været mine største ønsker. Høns har så meget personlighed, og farveavlen med æggene har jeg kunnet gå til som en kunstner, der blander farver, forklarer Janus.

Det er svært ikke at blive overvældet af dahliaernes skønhed og forskellighed, synes Janus – her midt i havens 600 dahliaer i et væld af sorter. Nu er hans drøm at frembringe nye slags dahlia.

Så jo – livet på landet har vist sig rigtig godt, men Janus og Kåre er opmærksomme på, at det skal det blive ved med at være, og sidste sommer indså de, at de havde fået for meget om ørerne.

– Vi har fået en deltidsansat, og nu har vi droslet rigtig meget ned på høns og æg, så vi har mindre travlt og mere overskud til de høns, der er, fortæller Janus. 

Ideerne får stadig lov til at gro frem, og nogle af denne sommers planer er at erstatte nogle rododendron med roser og at male stakittet hvidt. Det brænder i Janus, når han tænker på nye, dejlige projekter.

– Man er helt fri i en have og kan hele tiden ændre noget og fordybe sig i noget nyt, derfor er haven så godt et sted for mig.