Gitte arbejder som kloakmester – og hun husker især én episode

Ingen vil have Gittes job. Hun er kloakmester. Men selv elsker hun sit arbejde – og er stolt af det. Og måske bliver du næsten misundelig, når du hører om deres hendes hverdag.

Hendes verden logo farv

Jeg ser mig selv som en Pippi Langstrømpe: Jeg elsker udfordringer. 

Så da min far spurgte, om jeg ville fort­sætte i firmaet, hvor jeg i starten var på konto­ret, svare­de jeg: ”Så skal jeg selv være kloakmester. Jeg skal kunne køre alle vores maskiner. Jeg skal ud i marken og lave alt det, vi sætter vores medarbejdere til, og det skal være det værste af det værste!” 

Min far grinede: ”Nå, ja, når man kan have en kvindelig statsminister, kan man vel også have en kvindelig kloakmester.”

Folk kan være flove, når de har problemer med toilettet. Når jeg løfter et kloak­dæksel, og der flyder med afføring, kan folk sige: ”Sådan noget stort noget har jeg ikke lavet.” 

Gasarterne får afføringen til at hæve, men jeg står ikke og vurderer folks afføring. For mig handler det om, hvordan jeg kan reparere skaden i brønden. Om at hjælpe folk, der ikke har kunnet komme på toilettet eller vaske tøj. 

Hvis du vidste, hvor mange krammere jeg har fået. ”Du er en af hverdagens helte, Gitte,” siger de tit. Folk er megaglade for, at man løser det.

Der er da pinlige situationer. Engang var vi ude ved nogle rækkehuse og slæbte vores slanger hen til en inspektionsbrønd, efter at vi havde konstateret, at deres toilet var stoppet. 

Vi åbner familiens kloakdæksel, og manden og konen – et ægtepar i slut-50’erne – står i døråbningen og kigger med. Jeg begynder at spule, og pludselig flyver et kondom ud og lander længere oppe på banketten i brønden. Og så kommer der hul på forstoppelsen. Jeg kigger på ægteparret og kan se, at manden stirrer forstenet ud i luften. Konen siger: ”Det kan ikke passe, for sådan noget bruger vi jo ikke!” 

Jeg har aldrig arbejdet så hurtigt for at få de slanger ind og sige farvel og tak. Samtidig var jeg nødt til at fiske kondomet op. Hold nu fast en pinlig situation! Der var vist noget, han ikke havde fortalt konen.

Jeg er ikke generet af lugten fra kloakken. Ligesom hvis man slår en prut, så er lugten væk relativt hurtigt. Men et køkkenafløb, hvor der ligger rådne madrester og fedt, det er klamt! Lugten hænger fast i huden og er virkelig slem.

Engang havde jeg en vild oplevelse på et plejehjem. Toiletterne havde været stoppede, men pludselig forsvandt forstoppelsen. Efter nogen tid begyndte der så at lugte uforklarligt dårligt, og en dag opdagede de, at krybekælderen var oversvømmet; kloakrøret var knækket, så det var væltet ud med afføring og toiletpapir. 

På det tidspunkt havde jeg kun 14 dages erfaring. Vi iførte os overtræksdragt, og så lå jeg på alle fire midt i spildevandet og slamsugede de her 300 kvadratmeter krybekælder – en hel dag. Det var ulækkert! Men jeg kunne ikke lade være med at grine; det var så absurd.

Jeg lå i en mørk kælder og var smurt ind i afføring. Min makker med 20 års erfaring kastede op, da vi gik til frokostpause. Bagefter skulle et hold VVS’ere ind og reparere rørene, blandt andre en ung elev. Da jeg bakker ud, siger han: ”Dyb respekt. Det er eddermame sejt gået. Det der havde min søster aldrig gjort. Og det havde jeg heller ikke selv.” Men det går mig ikke på. 

Jeg tænker ”det her har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg helt sikkert finde ud af.”

Jeg troede, folk ville grine af, at jeg frivilligt spuler folks kloakker. Men jeg har ikke mødt én eneste, der har grinet af mig. 

Tværtimod har jeg fået en masse skulderklap og enormt stor respekt.