Bliver du også ramt af sol-fomo?

Når solen skinner fra en skyfri himmel, bliver jeg ramt af en særlig følelse. Selvom jeg har allermest lyst til at ligge på sofaen og se 27 episoder af favoritserien, så er der en lille stemme indeni mig, der siger, at jeg skal ud i det gode vejr. Jeg trækker i tøjet og går i parken, selvom alt indeni mig skriger på, at jeg bare skal tage en slapper inde i mørket.

Kender du den følelse?

Det er en form for sol-fomo, som rammer mig hver sommer, hvor en indre stemme siger, kom nu ud, Susanne. Musikken spiller, der er udeservering, og øllerne drikker jo ikke sig selv, siger den, når uret rammer torsdag kl. 18. Stranden kalder, og solfaktoren skal på, så din krop kan blive lækker og sommerbrun, siger stemmen lørdag morgen.

Og i en alder af 53 gør jeg, hvad stemmen siger, for det er, som om, at det er lidt ekstra sølle, hvis du ikke har nogen supersjove sommerplaner, eller gisp! endnu værre, hvis du mandag morgen må fortælle kollegerne, at du lige hentede et surdejsbrød i Hart lørdag morgen, og så ellers skyndte dig hjem i lejligheden for ikke at gå udenfor døren resten af dagen.

Medlidenheden stråler ud af deres øjne, mens de beretter, om den impulsive sommerdukkert eller gårdfest, som de var til, fordi det er jo sommer og endelig skinner solen, så selvfølgelig skal det bare nydes max ...

Jo, det er da rigtigt, men hvad hvis man ikke lige føler den? Ikke lige har brug for at hænge med en lunken fadøl i hånden, mens musikken spiller så højt, at vi må råbe hinanden i hovedet for at føle, at vi har en form for samtale, samtidig med at håret klistrer til panden, og svedperlerne triller om kap ned ad ryggen.

LÆS OGSÅ

Kan man blive forelsket på ny efter 25 år – i den samme mand?

Ja, mener denne klummeskribent.

Jeg vil gerne understrege, at jeg er fan af sommer. Jeg er fan af impulsive fester. Jeg er fan af lækker sommerbrun krop. Jeg er bare ikke fan af den stemme, som mener, at der ikke er nogen vej udenom, når først termometret viser 25 grader, og himlen er blå.

”Solen skinner, så gå ud og leg,” siger den. Og når jeg tænker tilbage, var det en fast sætning, som min mor sagde til mine søstre og mig, da jeg var barn – og så gik vi ud og legede, fordi vi vidste, at hun mente det 100 procent, så det nyttede ikke at råbe NEJ. Også selvom vi hellere ville ligge inde på sengen og læse i en bog (dengang var der ikke skærm og kun flow-TV), men vi smuttede ud i haven eller på vejen og mødte de andre børn, som også var sendt ud – og det var jo faktisk også altid tophyggeligt.

Men nogle gange gad jeg godt at kunne råbe NEJ til den indre stemme.

Nej, for jeg vil hellere se et afsnit af Sex & the City for 177. gang.

Nej, jeg vil hellere lytte til Joan as Police Woman’s nyeste album, mens jeg sidder i lænestolen og kigger ud ad vinduet.

Nej, for jeg vil hellere drikke den øl i sofaen, mens jeg ser fodbold, end sidde ved Runddelen og se det på storskærm.

 Nej bare nej.

LÆS OGSÅ

Kan man blive for gammel til at feste?

Det spørgsmål har journalist Susanne Knutzen grublet over efter en festlig sommer. Hun kan stadig klare mosten, men hvordan ser de unge på 50-årige festaber?