Sponsoreret indhold

Hotelbåd eller skovhytte? Her er 9 romantiske getaways på Sydsjælland og Møn

Tid til samtaler om hverdagslivet, fremtidsdrømmene og masser af hygge i hinandens selskab. Uforstyrret kærestetid er guld værd. Sæt point ind på kærestekontoen med et luksusophold for to i fortryllende rammer.

GÅRDHOTELLET

Det svenske par Anna og Lars har forvandlet en gammel gård på Stevns til et eventyrligt åndehul med knald på farverne og vegetarisk køkken med grøntsager fra eget køkken. Hos The Norrmans smelter alle fire verdenshjørner sammen. I den store villa hænger rislamper side om side med fantasifulde tapeter, veloursofaer og florlette himmelsenge, mens den gamle staldbygning er forvandlet til en terrakottafarvet oase med marokkanske fliser og mønstrede puder. Nyd en kop morgenkaffe i det smukke orangeri, tag en middagslur i hængekøjen, eller nyd et glas vin i glødelampernes skær. 

NATURHOTELLET

Bygagergaard er et naturhotel omgivet af kornmarker, frugthave og skov. Overnat i et af de smukke værelser på den nyrenoverede gård, eller overgiv jer til naturen i et af de luksuriøse glampingtelte med brændeovn. Udenfor kan I synke ned i et lunt karbad, køle ned under udendørsbruseren efterfulgt af en tur i tøndesauna, og nyde en italiensk espresso og et stykke hjemmebag i den økologiske gårdcafé.

GLAMPINGYURTEN

Har du nogensinde prøvet at falde i søvn med stjernerne dansende for oven og stå op til lyden af skoven, der vågner? Hos Camp Adventure kan I få naturen helt ind under huden uden at gå på kompromis med komforten. Her overnatter man i luksuriøse glampingyurts i en blød dobbeltseng med eget badekar, bålplads og sauna. Fra teltene er der kig til både skov og sø, og rådyrene kigger ofte forbi. Som prikken over i’et har overnattende gæster adgang til det prisbelønnede Skovtårn ved både solopgang og solnedgang.

BADEHOTELLET

Hele to gange er Rødvig Kro & Badehotel kåret til Danmarks bedste badehotel. Hotellet ligger i en lille havneby på Stevns med strand, badebro og kig til UNESCO Verdensarv-attraktionen Stevns Klint. Værelserne er indrettet i lys, nordisk stil, og hver dag tryller badehotellets køkkenchef lækkerier lavet på årstidens lokale råvarer frem i den hyggelige spisestue. I kan også hænge ud i den hyggelige have og nyde en hjemmelavet milkshake, en kold drink og en saftig burger med hjemmelavede fritter fra badehotellets pop up café hele sommeren.

SKOVHYTTEN

Omgivet af marker og stokroser ligger idylliske Jungshoved Præstegaard. Her finder I både herskabelige værelser med blomstertapet og badekar på løvefødder, og en godt gemt skovhytte i havens allerfjerneste afkrog. Fra den lille hyttes bløde seng har I udsigt til det blikstille vand i Bøgestrømmen, og om aftenen kan I lune jer over gløderne ved det hyggelige bålsted. De naturskønne omgivelser indbyder til masser af gåture, og fra præstegaardens badebro kan I få et forfriskende dyp i det klare vand. 

SPAHOTELLET

Hotel Kirstine er et ikonisk byhotel midt i Næstved. Hotellet er opført i klassisk bindingsværksstil og har en lækker wellnessafdeling med terapibassin, sauna, dampbad og pool. Restauranten byder på en fireretters menu med årstidens råvarer og har både siddepladser indenfor i den lyse glasarkade og udenfor i den rolige gårdhave. Værelserne er tiptop med store, luksuriøse senge, som sikrer jer en formidabel nattesøvn. 

MICHELINOPHOLDET

Den charmerende Morten Korch-by Præstø har mange esser i ærmet. Et af dem er Hotel Frederiksminde, der med en michelin-stjerne på cv’et er at finde i den gastronomiske verdens absolutte superliga. Spis en overdådig menu med 18 grønne retter i den smukke havestue om aftenen, gå til køjs i hotellets suite, og stå op til det helt store morgenbord med surdejsboller og andre hjemmelavede lækkerier dagen efter. Hotel Frederiksminde har den skønneste udsigt over Præstø Fjord, og langt størstedelen af de råvarer, der lander på tallerkenen, kommer fra michelin-restaurantens egen køkkenhave.

VILLAEN

Midt i Møns vilde natur og kuperede landskaber ligger det luksuriøse boutiquehotel Villa Huno. Den fantastiske beliggenhed nær Møns Klint indbyder til masser af gåture langs klinten og hyggestunder i Klintholm havn. Bo i en moderne ferielejlighed med altan og søudsigt i første parket til Møns fortryllende stjernehimmel, eller tag på weekendophold i Villa Hunos fashionable glampingby.

HOTELBÅDEN

Fald i søvn til lyden af bølgeskvulp og synet af den stjerneklare nattehimmel på Kalvehave Havn. Bed and Boats’ hotelbåde har udsigt til Dronning Alexandrines Bro, der forbinder Sydsjælland og Møn, og det er magisk at blive vugget direkte ind i drømmeland. I dagtimerne kan I udforske nogle af de mange godt gemte strande og bugte i farvandet omkring Møn i en eldrevet picnicbåd. Find en dejlig plet, og spis en hyggelig picnic uden andre mennesker i miles omkreds. 

Find meget mere inspiration til dit næste eventyr på Sydsjælland & Møn HER.