Sponsoreret indhold

Præsenteret af Lindhardt & Ringhof

Sommerens frækkeste læseoplevelse

Danskerne (læs: kvinderne) har for alvor fået øjnene op for den erotiske roman. 'Fifty Shades of Grey' understregede tendensen, men kaster vi et blik tilbage på litteraturhistorien, så har interessen for den erotiske roman altid eksisteret. Og som oftest har vi at gøre med en kvindelig hovedperson. 

Fanny Hill fra 1748, der betegnes som den første erotiske roman, handler om den ældre Fanny Hill, der i et brev til en anonym veninde beskriver sin tid i London som ung pige. Her var Fanny taget til London for at arbejde som tjenestepige, men arbejdspladsen viste sig at være et bordel. I brevform beskriver romanen, hvordan en ung Fanny Hill først mister sin uskyld, inden hun forelsker sig i Charles, en af bordellets kunder.

Fræk bestsellerserie i 12 afsnit

Bogen er over 200 år gammel men dens litterære greb og temaer ses fortsat i mange af nutidens erotiske romaner – en fræk cocktail af sex og stormende forelskelser.

Det er også ingredienserne i den amerikanske bestseller-serie 'Calendar Girl'. Her møder vi den 24-årige Mia Saunders, en servitrice der drømmer om at slå igennem som skuespiller. Skuespillerdrømmene må dog vente, da Mia er nødsaget til at skaffe 1 million dollars til sin fars spillegæld. Det virker som en håbløs mission, indtil Mia får arbejde i det eksklusive escortbureau Exquisite Escorts. Eksklusivt, fordi pigerne her udlejes til magtfulde og rige mænd en måned af gangen.


'Calendar Girl' er en romanserie i 12 afsnit, som alle er opkaldt efter årets 12 måneder. Den første bog samler Januar, Februar og Marts. I 'Januar' tilbringer Mia sin tid i Hollywood med den charmerende manuskriptforfatter Wes Channing, der har brug for en date til en række Hollywood-events. Februar er hun muse og model for den franske maler Alec Dubois, inden hun i Marts hyres af den rige, italienske restauratør Tony Fasano. 

Kort sagt får vi her serveret en litterær bogserie, der er lige dele fræk, sjov, fuld af romantik og godt fortalt.

Sommerens velskrevne 'shades of grey'

Romanen kan da meget vel også gå hen og blive denne sommers 'Fifty Shades of Grey'. På rekordtid har bøgerne nemlig solgt over 3 millioner eksemplarer i USA alene, og de har ligget på New York Times' prestigefyldte bestseller-liste med flere. Bøgerne er solgt i 27 lande, og rettighederne til tv-serien er allerede købt af producenten bag hitserien Gossip Girl.

Og mens 'Fifty Shades of Grey' ofte fik tæsk for sine manglende litterære kvaliteter, så har vi i Audrey Carlan en forfatterinde, der kan skrive om kærlighed og sex, så både dig og din e-bogslæser langsomt men sikkert smelter ned mellem strandstolens revner, når du lige om lidt ligger på en Sydeuropæisk strand og 'page-turner' Carlans 'Calendar Girl'.