Koldt udenfor? Her er 7 sjove aktiviteter, du kan lave med dit barn

Koldt udenfor? Her er 7 sjove aktiviteter, du kan lave med dit barn

Det er blevet koldt udenfor – men der er heldigvis masser at lave indendørs for aktive, nysgerrige unger og deres voksne!

Vores Børn logo

Rejs tilbage i tiden

Er I nysgerrige på, hvordan livet så ud for 50, 100 eller måske 200 år siden? Så tag mini under armen og gå på opdagelse i nogle af 

Danmarks historiske museer. Her kan I opleve hverdagslivet fra gamle dage helt tæt på. Hvis I befinder jer i Københavnsområdet, er Arbejdermuseet et godt sted at starte. 

Her kan I besøge en arbejderlejlighed fra 1880’erne, gå i børnehøjde gennem historien og prøve aktiviteter, der giver et indblik i, hvordan familier levede dengang. Her må tingenes røres ved, leges med og prøves på. Men I behøver ikke tage til hovedstaden for at få historien helt ind under huden. 

Rundt omkring i landet findes der masser af spændende, historiske museer:

  • Museum Skanderborg, udstillinger om fortidens mennesker og mysterier.
  • Industrimuseet i Horsens, se gamle fabrikker og få et indblik i arbejderlivet
  • Danmarks Jernbane­museum, Odense
  • Danmarks Tekniske Museum, Helsingør

Få varmen i troperne

Indendørs botanisk have med høje palmer under stort glastag. Glyptoteket.

Drømmer I jer væk fra kulde og vintermørke? Så tag et smut forbi nogle af de tropiske oaser, der findes rundt omkring i landet. Her kan I træde direkte ind i varmen og drømme jer væk til mere varmere himmelstrøg. 

På Glyptoteket i København kan I nyde kunst og palmer i vinterhaven, og i Århus finder I de tropiske væksthuse i Botanisk Have, hvor I kan opleve smukke, særlige planter og små fritlevende dyr. 

De grønne, indendørs oaser giver jer en fornemmelse af at være langt væk hjemmefra kolde Danmark.

  • Glyptoteket, København
  • Botanisk Have, København
  • Væksthusene, Århus

En tur i teatret

Koldt udenfor? Her er 7 sjove aktiviteter, du kan lave med dit barn

Findes der noget hyggeligere end en tur i teatret på en kold vinterdag? Overalt i landets større byer finder I forestillinger for børn eller hele familien. Der er noget for alle, lige fra små tumlinger til større, eventyrlystne børn.

Flere steder kan I deltage i spændende workshops, ungerne kan gå på opdagelse blandt rekvisitter, prøve kostumer og smugkigge bag kulisserne. Så tag familien i hånden og oplev teatrets verden, hvor fantasien kan få frit spil. 

Ovenfor et glimt fra Teater Refleksion i Århus, der ud over en masse forestillinger til børn i alle aldre også har kreative værksteder som ”Dukkemager for en dag”, se mere på Refleksion.dk

Besøg dyrene

Koldt udenfor? Her er 7 sjove aktiviteter, du kan lave med dit barn

Når temperaturen falder, og luften bliver klar og kold, vågner de arktiske dyr for alvor op. Vinteren er det ideelle tidspunkt at besøge dyreparker og zoologiske haver med arktiske områder – for med sne i luften og frost i jorden ligner omgivelserne de vilde, kolde egne, dyrene stammer fra. 

Isbjørne, sæler og sneugler trives i kulden og er ofte mere aktive i vintermånederne, hvilket giver jer en unik mulighed for at opleve dem helt tæt på. 

Flere zoologiske haver rundt om i landet har arktiske dyr og tilbyder vinteraktiviteter og indendørs udstillinger, så både børn og voksne kan lære mere om livet på de kolde egne.

  • Zoologisk have - Den Arktiske Ring
  • Aalborg Zoo
  • Skandinavisk Dyrepark, Djursland

Sving med grydeskeen

Koldt udenfor? Her er 7 sjove aktiviteter, du kan lave med dit barn

Lyder det sjovt at prøve at lave sine egne flødeboller, fyldte chokolader eller vingummier?

Eller måske I mere er til det salte køkken og vil prøve kræfter med det kinesiske køkken eller en omgang sushi? Landet over tilbydes der madlavningskurser og bageværksteder for både store og små.

Bland andet Fof.dk tilbyder en masse sjove kurser og workshops i hele landet.

Kreatid

Koldt udenfor? Her er 7 sjove aktiviteter, du kan lave med dit barn

Er I mere til roligere sysler i jeres familie? Hvad med en dag, hvor kreativiteten kan få frit spil i et af landets mange familieværksteder? I kan besøge steder som Absalon eller Creative Space i København, Århus eller Odense eller ”Art by Me”, som findes i flere af de større jyske byer. 

Vil I støbe eller dryppe jeres eget lys, så kan Candle Studio i Århus eller Corra Design på Fyn være lige sagen. Og ved Svendborg og Middelfart kan I kaste jer over kreativ leg i KreaKnud og Kreaværk.

  • Creative Space: København, Frederiksberg, Lyngby, Odense, Århus, Vejle
  • Art by Me: Aalborg, Aarhus, Horsens, Silkeborg
  • Candle Studio: Århus
  • Corra Design Lysstøberi: Aarup
  • KreaKnud: Svendborg
  • Kreaværk: Middelfart

Aktive dage

Koldt udenfor? Her er 7 sjove aktiviteter, du kan lave med dit barn

Trænger I til at komme ud og få brændt noget krudt af? Det kan være svært at komme af med energien, når det er for koldt til at lege på legeplads hele dagen. 

Derfor kan en indendørs, aktiv dag måske være sagen. Om det er til lands, til vands eller i luften, så er der masser af sjove muligheder.

Hop i badetøjet og prøv en svømmehal med rutsjebaner og vipper, eventuelt én, I ikke har besøgt før. Hvis I vil blive på landjorden, så tag forbi en indendørs minigolfbane eller kast jer ud i en omgang lasertag. Og for de modige, der vil op og svæve, så er en indendørs klatrepark måske lige noget for jer!

Svømmehaller

  • DGI-byen, København
  • Vestbadet, Brøndby
  • Svendborgsvømmehal, Svendborg
  • Sydthy Svømmebad, Thy
  • Ikast Svømmecenter, Ikast

Lasertag

  • Paintball Arena, København
  • Action World, hele landet

Klatreparker

Junglefun, Oksbøl

  • Klatrecentralen, Næstved Minigolfbaner
  • Cecilie’s, Herlev og Høje Taastrup
  • Adventure, Lemvig og Bredebro
  • Juhls, Rønne