Anastasia Graversen: ”Det har taget mig tid at forstå, hvorfor jeg først håbede, at det var en pige”

Hvornår besluttede I jer for at få et barn til?

"Det gjorde vi måneden inden, jeg blev gravid, så det gik hurtigt. Vi havde snakket om det, siden vi fik drengene. Allerede på hospitalet efter fødslen af dem sagde jeg, at jeg ville have en til. Så det havde hele tiden været i vores planer. Egentlig ville jeg gerne have haft, at børnene skulle være tættere, men så passede det ikke lige med, at jeg begyndte på et nyt arbejde. De tanker gjorde vi os ikke, da jeg blev gravid første gang, for der var jeg studerende. Men til sidst tog vi en beslutning om at gøre det, for det hele skal jo nok gå. Også selv om jeg stod over for at skulle begynde på et nyt arbejde igen."

Hvordan var det at sige på dit nye arbejde, at du var gravid?

"Jeg underskrev kontrakten et par dage før, at jeg blev gravid. Jeg blev rådet af alle til at vente med at sige noget, til der var gået 12 uger, men det kunne jeg ikke. Jeg ville ikke være uærlig, og det er jo en stor ting at være gravid. Så jeg sagde det min første dag på mit daværende arbejde, og de tog det rigtig pænt og sagde, ‘det finder vi bare ud af ’."

Hvordan opdagede du, at du var gravid?

"Jeg fandt hurtigt ud af det. Et par dage efter min ægløsning sagde jeg til Gustav, at jeg følte, at jeg var gravid. Jeg vidste det bare. Jeg fik hurtigt kvalme og alle de typiske tegn. Men jeg var ret afslappet og ventede faktisk, til jeg var gået fire-fem dage over tid med at teste. Jeg har hele tiden haft en fornemmelse af, at når vi besluttede os for at gøre det, ville det gå hurtigt. Også selv om det tog os syv måneder første gang."

LÆS OGSÅ: Line Kirsten: "Jeg har en tendens til at sige, at min graviditet har været superfed, men det er også lidt en løgn"

Hvilke tanker har I gjort jer om at få tre små børn så tæt?

"Jeg er selv enebarn, så jeg ville gerne have, at mine børn havde søskende, og jeg ville gerne have dem tætte. Jeg har selv halvsøskende, men de er meget yngre end mig. Hele forløbet med tvillinger har faktisk været så nemt indtil nu. Det var en god graviditet, god fødsel og god start. Men lige nu er de i en intens periode, hvor man skal have tålmodighed. De bliver tre til maj. Min kæreste tror heller ikke på, at jeg kan nøjes med tre børn. Men jeg tror faktisk, at holdet er sat med vores tre drenge. Tænk, hvis det blev tvillinger igen, så ville vi have fem børn."

Hvordan har din graviditet med to små børn været indtil videre?

"Inden jeg blev gravid, tænkte jeg, at drengene var tunge, hvis jeg blev nødt til at bære dem, men jeg kunne godt gøre det. Det kan jeg ikke længere. På den måde er de mig for første gang overlegne, men indtil nu har det været nemmere, end man måske kunne forestille sig. Men min graviditet har været anderledes fra min første. Min første var så simpel og nem, alt føltes som det skulle. Min krop kørte bare. Selv om jeg konstant skulle til tjek, fordi det jo hedder sig, at det er et kompliceret graviditets- og fødselsforløb, når man venter tvillinger."

LÆS OGSÅ: Sarah-Sofie Boussnina om et særligt gravid-råd: ”Det gør mig hverken tryg eller tilpas, når folk siger det”

"Men denne gang føltes det, som om jeg var ni måneder gravid med tvillinger fra dag ét. Jeg har så mange smerter. Og mine led gør ondt. Med drengene havde jeg kvalme indtil uge 12, denne gang var det til uge 19. Jeg var helt overbevist om, at det var en pige, fordi det føltes så anderledes. men det har også noget at sige, at min første graviditet var en tvillingegraviditet, og første gang lagde jeg mig jo bare ned, når jeg var træt, men det kan man ikke, når man har to små."

Hvilke tanker har I gjort jer om kønnet?

"Det har taget mig noget at tid at komme hen til, hvorfor jeg først troede og håbede, at det var en pige. Det var egentlig ret overfladisk, for jeg ville gerne se, hvordan vores pige ville se ud, og pigetøj er jo bare så sødt. Men jeg synes, det er så dejligt, at det er en dreng. Jeg synes også, det er hyggeligt for dem, at det bliver tre brødre."

Hvordan har du det med, at din krop forandrer sig?

"I min første graviditet var jeg helt med på, at kroppen forandrer sig. Jeg tog 17 kilo på, og det var jo med to babyer, som vejede seks af dem. Denne gang er jeg meget større fra start af. Da jeg var fire uger henne, kunne man se en bule. Der er så meget plads inde i livmoderen fra drengenes tid, at babyen vælter rundt. Det er en gigantisk swimmingpool."

"Denne gang har jeg også taget på på en helt anden måde. Min krop ser meget fremmed ud. Jeg er meget bredere, og det var jeg slet ikke første gang, der sad det bare på maven. Denne gang sidder det på mine lår og mine hofter, det var ikke helt aftalen. Jeg tænker også lidt shit, ‘der er stadigvæk fire måneder tilbage’. Jeg føler, at jeg ligner en, der er højgravid allerede. Med drengene havde jeg en fuldstændig flad mave efter fem dage, det tør jeg ikke forvente denne gang."

"Så det er faktisk lidt sværere i denne graviditet rent kropsligt. Jeg vil gerne indrømme, at jeg glæder mig meget til, min sommerkrop skal komme tilbage. Det er også svært at klæde sig på. Det eneste, jeg kan se pæn ud i, er en kjole med bare ben. Men det går ikke på denne årstid. Måske det kan gå an de sidste to måneder af min graviditet. Det håber jeg."

LÆS OGSÅ: "Jeg stod og skiftede Robertas ble, og så fik jeg pludselig en tanke om, at jeg havde en baby i maven"

Hvilke tanker gør du dig om fødslen?

"Jeg tænker slet ikke på det. Hele livet har jeg glædet mig til at føde. Det gjorde jeg også, da jeg var gravid med drengene. Min første fødsel var magisk. Men jeg har også gjort plads til, at det kan være et andet scenarie, der udspiller jeg denne gang. Måske læser jeg lidt op på fødsler, måske gør jeg ikke. Gustav og jeg har ikke haft en eneste samtale om fødslen endnu, vi er begge ret afslappede omkring det. Men jeg kunne godt tænke mig at føde vaginalt og uden smertestillende, som jeg gjorde første gang. Jeg synes smertestillende er skræmmende, fordi man mister kontrollen. Jeg vil hellere mærke, at det gør ondt, end ikke at mærke noget."

Hvordan gør I med barsel?

"Vi har ikke lagt en plan, vi ser det an. Drengene havde vi hjemme i 17 måneder. Det første år var jeg hjemme, og så tog Gustav dem de næste syv måneder. Men jeg er ikke sikker på, at det kan lade sig gøre økonomisk denne gang. Der er også så stor forskel på børn. Så vi må også lige se, hvem der kommer ud."

Hvilke tanker gør du dig om at blive mor til tre?

"Vores børn er så forskellige, og de er hver deres individ, men første gang var ligesom at få én omgang børn – selv om der er to. Og nu er det så anden omgang. Det er måske lidt underligt, men det er, fordi der kom to første gang. Allerede på hospitalet var vi ikke i tvivl om, at de har hver deres personlighed. Så nu bliver det spændende, hvem den tredje er, og hvordan han ser ud."

Hvor meget fylder graviditeten?

"Det fylder ikke så meget for mig. Min familie og venner synes, jeg er enormt kedelig, fordi jeg ikke taler så meget om det. Det har været en form for glemt graviditet, fordi vores børn jo fylder i livet. Jeg dyrker det slet ikke. Men jeg gør ting i løbet af dagen, som får mig til at få det godt: Laver øvelser, spiser sundt, og jeg skal snart svømme, men det handler mere om at have det rart i min krop."

"At få et barn er for mig det mest naturlige, og jeg bekymrer mig ikke. Jeg stoler på, at min krop kan finde ud af det. Jeg har endda fået en spontan abort tidligere, men det fylder ikke. Jeg ved, at vores baby i min mave er OK. Sådan havde jeg det også under min første graviditet."

Hvilke tanker gør du dig om at dele om dit og børnenes liv på Instagram?

"Det kan jeg slet ikke lade være med. Jeg elsker det. Det begyndte med, at jeg blev gravid med tvillinger, og alle sagde, det ville blive så hårdt og frygteligt. Men der tog jeg en beslutning om, at sådan ville det ikke blive for os. Og det blev heller ikke sådan for os. Min Instagram har hele tiden været et ærlighedsprojekt. Jeg deler gerne, når det er svært. Men generelt har jeg det sådan, at det hele nok skal gå. Jeg bekymrer mig heller ikke om, at der ligger billeder af mine børn på nettet. Det er jo billeder, der er gået igennem mit filter. Jeg ville aldrig lægge noget op eller skrive noget, som jeg ikke ville synes var OK, at de skulle læse om dem selv i fremtiden. Men når de bliver ældre, kan jeg måske ikke dele ud på samme måde."