Katrine Engberg: ”Jeg var ikke supervild med at være småbørnsmor”

”Jeg var ikke supervild med at være småbørnsmor”.

Det fortæller krimiforfatter Katrine Engberg, der i dag er mor til 11-årige Cassius, som hun har sammen med kok og tv-vært Timm Vladimir.

”Vi var igennem fertilitetsbehandling for at få vores søn. Han var SÅ ønsket og SÅ elsket på forhånd. Alle forudsætninger for at gå i symbiose med det barn var til stede, men det skete bare ikke for mig,” siger hun blandt andet i et stort interview i ALT for damerne.

Her forklarer hun, at barslen var en hård og ensom tid for hende, fordi hun følte, at hun mistede sig selv i en periode:

”Jeg syntes, at den første barselstid føltes som et enormt identitetstab. Det var som om, jeg fik fjernet alt det, der gør mig til mig. Og samtidig fik jeg ikke lov til at sove om natten. Jeg syntes VIRKELIG, det var hårdt. Kærligheden var given. Den var der, ja. Men det er svært at føle, at det er kompensation nok, når man mister sig selv. Og jeg følte virkelig, at jeg mistede mig selv. Jeg syntes, det var svært.”

Derfor mener krimiforfatteren også, at vi generelt bør blive bedre til at tale åbent om de svære ting ved at blive mor til et lille barn, der konstant kræver noget fra forældrene:

”Det var selvfølgelig også dejligt at blive mor, det giver sig selv, men jeg synes godt, vi kan blive bedre til at tale om, hvor svært det er, når AL ens tid, HELE ens fokus og AL ens energi pludselig bliver rettet mod et nyt væsen. Samtidig har man den der enorme beskyttertrang, som også gør, at man bliver ængstelig over for nye ting. Det er en ny angst, der flytter ind i ens tilværelse. Sådan var det i hvert fald for mig. Og det pustede til ensomhedsfølelsen”, siger Katrine Engberg i interviewet.

Her forklarer hun desuden, at hun var bange for at gøre ting forkert i den første tid som mor, og at hun derfor fandt stor støtte i at være to om forældreskabet:

”Jeg var bange for at fucke det her lille ny menneske op. Til trods for, at Timm og jeg var ekstremt fælles om både barselsperioden og i det hele taget om forældreskabet, så var det en ensom følelse. Og ja, man kan jo godt sige, at vi var sammen om at være ensomme. Identitetstabet var kollektivt, og det gjorde det nok nemmere at bære, trods alt. Jeg har sådan en respekt for folk, der bliver forældre alene. Det må være så svært. For man mister jo sig selv i en periode. Det gør man.

Læs resten af det store interview med Katrine Engberg her, hvor hun fortæller mere om den ensomhed, der har fulgt hende nærmest hele livet – og hvilke redskaber hun har tillært sig for at kunne håndtere den.