Hvorfor skubber min søn min nye kæreste fra sig?

Spørgsmål:

Min mand og jeg valgte sidste år at blive skilt. Sammen har vi en søn på fire år, som vi forsøgte at skåne mest muligt, hvorfor vi også valgte at blive boende sammen, indtil vores hus var solgt, hvilket blev i alt otte måneder. Da vi endelig flyttede fra hinanden, var vi begge afklarede og kunne gå hver til sit som venner.

Vi har valgt at dele lige over, dvs. vores søn bor hos hver af os en uge ad gangen. Det fungerer rigtig fint, og vores søn er glad og tilfreds, og vi får kun positive tilbagemeldinger omkring hans adfærd, for eksempel siger pædagogerne i hans børnehave, at han er blevet en meget mere åben og glad dreng, efter vi gik fra hinanden.

Nu har vi begge fået kærester, og vores søn er blevet introduceret for begge parter – men stille og roligt. Jeg selv lod over fire måneder gå, inden min kæreste mødte ham, og i starten gik det over al forventning, og min søn tog virkelig min kæreste til sig. Efterhånden som min kæreste er begyndt at være mere og mere hos os, er min søn imidlertid blevet mere reserveret over for ham.

Nogle gange ignorerer min søn ham fuldstændig, og han kan også finde på at sige til mig: ”Hvorfor skal Preben være her?” Jeg er selvfølgelig godt klar over, at han er bange for at blive skubbet til side, men jeg synes ellers, at jeg sørger for at være specielt opmærksom over for ham, når min kæreste er hos os. Jeg har prøvet at forklare min søn, at jeg holder meget af min kæreste, og at jeg synes, det er dejligt, når han er hos os. Samtidig forklarer jeg ham også, at han jo er min søn, og at jeg elsker ham overalt på jorden.

Min kæreste er selvfølgelig ked af at blive overset og føler sig uønsket, når min søn er der. Det skal lige siges, at han selv er far og er rigtig god til børn, og er sød og god ved min søn. Jeg for min del føler ekstremt dårlig samvittighed over for min søn, fordi jeg ikke efterkommer hans ønske om at have sin mor for sig selv, og omvendt har jeg det dårligt med, at min kæreste føler sig kørt ud på et sidespor.

Jeg mener jo også trods alt, at jeg har ret til et voksenliv sammen med den mand, jeg elsker, men vil jo også bare have, at min søn har det godt. Har du et godt råd til, hvordan vi får det hele til at fungere sammen alle tre, så ingen går og er kede af det?

Anonym

Læs psykologens svar på næste side.

Svar:

Kære Anonyme

Mange børn er utroligt venlige over for mors nye ven i starten af forholdet. De kan se, at mor er glad, og børnene prøver derfor at være venlige mod den nye gæst. De er høflige og hjælpsomme, idet det jo er en ven, der er på besøg i familien. Men efterhånden som barnet finder ud af, at han ”bare skal være her hele tiden”, ja så ændres rollen fra at være en ven til at blive ”en ny far” og en mand, man skal til at dele med mor.

Der er meget stor forskel på at acceptere mors venner og så til at acceptere en mand, der skal bo her fast, sove hos mor og være én, der indtager fars plads. Den nye mand får nu pludselig rettigheder og en helt anden status – og det reagerer børn helt naturligt på.

Din søn reagerer ved at overse ham, ignorere ham, ja udstråle, at han er uønsket. Din søn fortæller ganske enkelt, at det ikke er o.k., at din kæreste indtager den rolle i familien, og at han ikke lige skal tro, at din søn accepterer ham som far nummer to med alle de rettigheder, det jo giver at være en sådan. Samtidig er din søn måske meget usikker på, hvordan din kæreste vil behandle ham. Ja, det er utrygt for et barn at få en ny mand i huset.

Det tager tid for et barn at acceptere en ny mand i huset, og det er vigtigt, at din kæreste giver sig tid til at få knyttet nogle følelsesmæssige bånd, og at han udviser respekt for din søns følelser. Det tager tid at vinde din lille søns fortrolighed og accept, især når din søn har en elsket far et andet sted. Så det bedste råd, jeg kan give, er, at din kæreste skal forsøge ikke at udvise skuffelse eller udstråle, at han er ked af det, når han bliver afvist.

Han skal i stedet sige: ”Jeg kan mærke, at du ikke helt har lyst til min hjælp – det er o.k., men vi kalder så bare på din mor”. Han må langsomt prøve at vinde din søns tillid. Blandt andet kan han prøve at lave noget sammen med ham – noget, som de to har alene sammen. For eksempel gå til svømning, låne bøger på biblioteket eller bygge et legehus eller en sæbekassebil.

Så giv tid. Det tager rigtigt lang tid at knytte følelsesmæssige bånd til hinanden. Vær tålmodig – og glæd dig så over, at du har fundet en ny kæreste. Vær glad for ham og din søn. Så skal de to nok finde hinanden, når der er gået nogen tid.

Med venlig hilsen

Margrethe Brun Hansen