I 2015 var det elegante silhuetter, æstetiske møbler og nips, vi indrettede vores hjem med. Messing fik renæssance og overhalede kobber indenom i gyldne krystaller og marmor, der udsmykkede vindueskarme og borde.
Men det var i 2015. Nu skriver vi 2016, og derfor har vi skævet til de kyndige boligeksperter ovre hos BoligLiv for lidt indsigt i, hvad nogle af 2016 boligtrends mon byder på.
Det er nemlig én af de frynsegoder, der er, når man som magasin er en del af et stort bladhus som Egmont Publishing: så kan man altid hente lidt ny inspiration fra de andre magasiner - om det gælder gastro, design, (euro)mand eller mode (og det kan I faktisk også her).
Men det vil vi selvfølgelig også gerne dele med jer, hvorfor vi her præsenterer jer for 3 bolig-trends i 2016.
Candy Cold
Der bliver skruet op for det feminine univers i 2016. BoligLiv-redaktionen forudser, at boligtemaet. Candy Cold kommer til at blive et af dette års store trends. Rosa, okker, pudder, pasteller og de gyldne metaller skal blandes i et legesygt miks, for der er forår i luften, luksusmaterialer i loungen og masser af spejle og bling.
Herman, topersoners sofa i Vendy Cerise pink, 3.799 kr. Hugo sidebord i eg med hvid top, 699 kr. Begge fra Sofakompagniet.
Red Rustic
70'erne kommer tilbage i 2016. Det er varme farver og 70'er-hjem med vægtæpper, kernelæder, keramikvaser, kork og bordeaux. BoligLiv-redaktionens tip er, at du mikser det rustikke med møbler med spinkle ben.
Vintage kelimpuder i oversize er perfekte til den mørke stil. Puderne koster f.eks. 649 kr. for størrelsen 40 x 80 cm hos brandtsindoor.dk
Annonce
Sea Green
Med Red Rustic tog vi tidsmaskinen tilbage til 1970'erne. Nu fortsætter vi helt tilbage til 1930'erne. Sea Green trækker på nostalgiske referencer fra art deco-stilen og 1930'erne. Her er tale om grafiske dekorationer i mørke kontrastfarver. Møblerne er spinkle men blødt op med masser af tekstiler i uld og velour, mens farverne primært er holdt i grøn og blå.
Dyrup har valgt en mørk grønblå som årets farve, 2016, og døbt den Aloe Vera R52.