Fin dækkeserviet med elge
Broder en fin dækkeserviet med de fineste små elge.
Broderet med korssting.
Færdigt mål: ca. 51 x 36 cm.
Materialer: Ca. 59 x 44 cm hørlærred med 12 tråde pr. cm.
DMC Mouline-broderigarn ifølge diagram. Hørfarvet sytråd.
Permin, tlf. 36 72 12 00.
Vejledning: Dække servietten lægges op med en 2 cm bred dobbelt ombukket søm, som sømmes med en stikhulsøm, hvor der er truk-ket 2 tråde ud – se trin for trin skitserne til hjørne- og stikhulsøm. Fordel 5 elge i hver side af servietten – broder efter diagrammet. Brodér korssting med 2 deltråde i nålen. Alle sting over 2 x 2 tråde i stoffet.
Montering: Pres det færdige arbejde fra vrangsiden.
Sådan syr du en stikhulsøm
Trin 1. Marker serviettens kant, linjen 2 cm fra kanten, og klip med et sømmerum på 1,8. Træk tråde ud 2 cm fra den færdige kant hele vejen rundt. Marker nu hjørnelinjen, og klip.
Trin 2. Fold sømmerummet om til vrangen ved hjørnerne.
Trin 3. Fold sømrum og kant om til vrangen – sy den skrå linje med små usynlige sting. Sy stikhulsømmen.
Få opskriften og mønsteret her