Grøn rullekravebluse
I takt med at skovens træer ændrer farver, er det skønt også at få lidt kulør ind i garderoben.
Str.: 36 (38) 40 (42).
Overvidde: Ca. 92 (98) 101 (107) cm.
Hel længde: 56 (58) 60 (62) cm.
Garn: Exclusive Alpaca, 8 (9) 10 (11) ngl grøn (fv 6957) fra Hjertegarn.
Kvalitet: 100 % Baby Alpaca uld. 50 g = ca. 166 meter.
Pinde: Nr. 2½ og 3 og rundp nr. 2½ (40 cm).
Strikkefasthed: 26 m og 34 p i glat på p nr. 3 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Kantmasker: Strikkes r på alle pinde.
Ryg: Slå 128 (138) 146 (154) m op på p nr. 2½, og strik rib således: 1. p (= vr-siden): Kantm r, * 1 r, 1 vr *, gentag fra * til *, og slut med kantm r. Fortsæt lige op i rib, som m viser. Skift til p nr. 3, når ribben måler 17 cm, og tag på 1. p jævnt ind til 112 (120) 126 (132) m. Fortsæt lige op i glat, men når arb måler 20 (21) 22 (23) cm, tages 1 m ud i begge sider, og denne udt gentages 4 gange med 4 cm’s mellemrum (= 120 (128) 134 (140) m på p). Når arb måler 36 (37) 38 (39) cm, lukkes af til ær-megab for 5 (6) 6 (7) m (= 110 (116) 122 (126) m på p), herefter tages 1 m ind på hver 2. p 9 (10) 11 (12) gange (= 92 (96) 100 (102) m på p). Strik lige op, til ærmegabet måler 19 (20) 21 (22) cm. Lad de midterste 56 (58) 60 (60) m hvile til hals, og luk samtidig af til skulder i hver side på hver 2. p for 6, 6, 6 (6, 6, 7) 6, 7, 7 (7, 7, 7) m.
Forstykke: Slå op, og strik som på ryggen, til ærmegabet måler 9 (10) 11 (12) cm. Luk de miderste 20 (20) 22 (22) af til halsudskæring, og strik hver side færdig hver for sig. Luk yderligere af i halssiden på hver 2. p for 3, 3, 2, 2, 2, 1, 1, 1, 1, 1, 1 (3, 3, 2, 2, 2, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1) 3, 3, 2, 2, 2, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1 (3, 3, 2, 2, 2, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1) m, (= 18 (19) 20 (21) til skulder). Luk af til skulder som på ryggen.
Ærmer: Slå 72 (74) 76 (80) m op på p nr. 2½, og strik rib som på ryggen, men her kun 14 cm. Skift til p nr. 3, og tag jævnt ud til 98 (102) 106 (114) m. Strik lige op i glat, til arb måler 29 cm (målt fra hvor ribben sluttede). Luk af til ærmekuppel for 5 (6) 6 (7) m i hver side (= 88 (90) 94 (100) m på p). Herefter tages 1 m ind i hver side på hver 4. p 6 (7) 8 (10) gange, på hver 2. p 9 (9) 5 (4) gange og på hver p 4 (3) 7 (8) gange (= 50 (52) 54 (56) m på p). Luk de resterende m af ved at strikke dem sammen 2 og 2. Strik et ærme magen til.
Montering: Sy skuldersømmene sammen. Rullekrave: Strik med rundp nr. 2½ m op langs halsudskæringen, 1 m for hver aflukket m og 3 m for hver 4 p). Fortsæt lige op i rib (1 r, 1 vr), til kraven måler 18 cm, og luk løst af i rib. Sy ærme- og sidesømmene. Sy ærmerne i.
Opskriften er fra Hendes Verden nr. 44, 2009