Sådan strikker du Laura Dalgaards finurlige tophuer
Foto: Klaus Rudbæk Laura Dalgaard (@lauradalgaardlaura) strikker på livet løs.

Sådan strikker du Laura Dalgaards finurlige tophuer

35-årige Laura Dalgaard har en farverig og humoristisk tilgang til strik, er uddannet fra Kunstakademiets Designskole og har designet til butikker som Leah Maria og Holly Golightly. Her får du opskriften på tre huer, designet specielt til Eurowoman, så du kan komme i sving på de lange mørke aftener. Du bestemmer selv, om den skal være broderet med fine insekter, have en pompon på eller være tofarvet.

Her får du opskriften på Laura Dalgaards fine huer med dyr, farver og pompon

 

Str: Onesize
Garn: Alice og Angel by Permin
Omkreds: 56-60 cm

Laura Dalgaard hue opskrift

Garnforbrug:
Kombi 1 (Lilla): 2 ngl Alice fv. 18 og 1 ngl Angel fv 07.

Kombi 2 (tofarvet): Rib: 1 ngl. Alice fv. og Angel fv. 69.
Top: 1 ngl. Alice fv. 05 og 1 ngl Angel fv. 28.

LÆS OGSÅ: Sådan laver du selv Margrethes Perlers smukke halskæde

Kombi 3 (Hvid): 2 ngl. Alice fv. 01, 1 ngl. Angel fv. 02 og garn til broderi. Brug rester, stort set alt kan bruges, jeg har brugt følgende:

  • Bi: Gul: Arvetta fra Filcolana, fv. 255 i trippel tråd. Sort: Arwetta fv. 102 i trippel tråd. Guld (glimmer) Lurex fra Lammy fv. 02, i dobbelt tråd, blandet med to tråde Angel fv. 34.
  • Myre: Rødbrun: Lanett fra Sandnes, fv. 4035 i trippel tråd. Rødbrun (glimmer) Lurex fv. 13, i dobbelt tråd.
  • Flue: Sort: Arvetta, fv. 102 i trippel tråd. Blå: Lurex fv. 04, i dobbelt tråd, blandet med 1 tråd arwetta fv. 142.
  • Mariehøne: Sort: Arvetta fv. 102 i dobbelt tråd, bladet med 1 tråd Lammy fv. 17. Rød: Arwetta fv. 138, i trippel tråd.

Pinde:
Rundpind nr. 7 og 9 (40 cm) og strømpepinde nr. 9.

Strikkefasthed:
Patent: 10 m x 34 p = 10 x 10 cm (på p nr. 8).
Glat: 11 m x 20 p = 10 x 10 cm (på p nr. 9).

Forkortelser:
arb=arbejdet, m=maske, r=ret, vr=vrang, p=pind, sm=sammen, ngl=nøgle

Forklaringer:
At tage en maske løst af i vrang betyder, at man stikker højre pind ind i masken fra højre side og løfter den af uden at strikke den.

Patent på rundpind:
P. 1: *Strik 1 r, slå om, 1 m løst af vr (omslaget lægger sig over denne)*, gentag fra * til *.
P. 2: *Slå om, 1 m løst af vr, strik m og omslag sm i vr*, gentag fra * til *.
P. 3: *Strik m og omslag sm i r, slå om, 1 m løst af vr*, gentag fra * til *.
Gentag P. 2 og P. 3.

LÆS OGSÅ: Strik selv: Honey cardigan designet af Helga Isager

Hue:
Slå 52 m op (i den farve du ønsker ribben skal være), på p nr. 7 og strik patent rundt, til ribben måler 24 cm. Skift til p nr. 9 (skift farve, hvis du strikker den tofarvede hue), og strik rundt i glat, til arb måler 8 cm fra ribben. Tag ind således: (OBS! Byt til strømpepinde når nødvendigt)
P. 1: Strik *1 r, 2 m r sm, 8 r, 1 m løst af r, 1 r, træk den løse m over denne* gentag fra * til * ialt 4 gange = 44 m på p. P. 2, 4, 6, 8: strik alle m r.
P. 3: Strik *1 r, 2 m r sm, 6 r, 1 m løst af r, 1 r, træk den løse m over denne* gentag fra * til * ialt 4 gange = 36 m på p.
P. 5: Strik *1 r, 2 m r sm, 4 r, 1 m løst af r, 1 r, træk den løse m over denne* gentag fra * til * ialt 4 gange = 28 m på p.
P. 7: Strik *1 r, 2 m r sm, 2 r, 1 m løst af r, 1 r, træk den løse m over denne* gentag fra * til * ialt 4 gange = 20 m på p.
P. 9: Strik *1 r, 2 m r sm, 0 r, 1 m løst af r, 1 r, træk den løse m over denne* gentag fra * til * ialt 4 gange = 12 m på p.
Bryd garnet og træk det igennem de resterende m, træk let til.

Montering:
Fold ribben tre gange, så den måler ca. otte cm, og stikker ca. tre cm
op over den glatstrikkede del af huen. Hæft evt. ribben let fra
bagsiden. Hæft alle ender.

Pompon

 

  1. Klip to papskiver med en diameter på 5,5 cm, og klip et cirkelformet hul i midten på 2,5 cm i diameter. Klip hul i skiverne, så garnet kan indføres.Pompon1.jpg
  2. Læg de to papskiver ovenpå hinanden, inden du vikler garnet omkring.Pompon2.jpg
  3. Når en passende mængde garn er viklet omkring papskiverne, klippes garnet forsigtigt op. Placer saksens klinge mellem de to papskiver, og klip hele vejen rundt.Pompon3.jpg
  4. Træk et stykke garn rundt i løbegangen mellem de to papskiver, og bind det til.Pompon4.jpg
  5. Klip din pompon til, så den får en pæn og ensartet form.Pompon5.jpg
  6. Voila.Pompon6.jpg

 

Maskesting

Maskesting guide ny1.jpg

 

Broderi

Broderi.jpg

Se, hvad vi ellers skriver om: Strik, Trends, Strikkeopskrifter, DIY og Design