Let trøje med korte ærmer fra Hjemmet

Let trøje med korte ærmer

Den lange trøje med flot vidde er strikket på tværs fra forkant til midt bag på ryggen, hvor den er syet sammen. Ærmerne er strikket som en ærmekuppel uden ærmesøm.

Str: S-M (L-XL) XXL-XXXL.

Overvidde: Trøjen passer en overvidde på helt op til 120 (140) 160 cm,men er flot når den falder

lidt løst.

Længde: Midt bag inkl. krave ca. 78 (84) 90 cm.

Materialer: 300 (350) 400 g lys turkis nr. 2917 i Drops Alpaca (100 % alpaca, løbelængde 180 m/50 g) og 200 (250) 300 g lys turkis nr. 22 i Drops Vivaldi (56 % mohair, 14 % uld, 30 % polyamid, løbelængde

280 m/50 g), begge kvaliteter er fra Garnstudio.

Pinde: En 80 cm rundp nr. 5 og 6.

Strikkefasthed: 15 m og 20 p i glat på p nr. 6 = 10 x 10 cm med 1 tråd Alpaca + 1 tråd Vivaldi lagt sammen. Det er vigtigt, at strikkefastheden passer.

Strik frem og tilbage på rundp. Der strikkes fra midt foran på venstre forstykke mod siden, hvor der lukkes af til ærmegab, og der strikkes videre til midt bagpå, før m lukkes af. Derefter strikkes højre

forstykke på samme måde, men spejlvendt fra midt foran. Jakken sys sammen midt bagpå. Til sidst strikkes ærmerne og sys i.

Venstre side

Slå 117 (126) 135 m løst op på rundp nr. 5 med 1 tråd af hver kvalitet lagt sammen. Strik frem og tilbage på p. Strik 4 p retst, idet 1. p er fra rsiden. Skift til rundp nr. 6, og fortsæt i glat med 2 m retst i hver side hele arb igennem. Strik lige op, til arb måler 51 (63) 80 cm, her lukkes til ærmegab fra rsiden: Strik 72(75) 81 m, luk de næste 30 (33) 36 m løst af til ærmegab, strik de sidste 15 (18) 18 m (= skulder/krave) p ud.

Vend, strik 15 (18) 18 m, slå 30 (33) 36 nye m op over de aflukkede m, strik p ud. Fortsæt lige op over alle 117 (126) 135 m, til arb måler 67 (82) 101 cm. Nu strikkes afkortede p for at give ekstra vidde midt  bag således: Beg fra vrsiden (= fra halskanten): Strik de første 33 (42) 48 m, sæt derefter disse m på en tråd, strik de resterende m på p, vend arb, og strik tilbage over alle m på p, i strik de første 8 (7) 5 m på p, sæt derefter disse m over på samme tråd og strik de resterende m på p, vend arb, og strik tilbage over alle m på p i, gent fra i til i i alt 9 (11) 15 gange. Vend arb, strik de resterende 12 (8) 12 m.

Nu sættes alle 105 (118) 123 m fra tråden tilbage på p, og der strikkes 2 p glat over alle m, før der lukkes løst af = midt bag på jakken. Arb måler nu ca. 77 (94) 117 cm i højre side (= underkant).

Højre side

Strikkes som venstre side, blot modsat. Når arb måler 51 (63) 80 cm, lukkes til ærmegab fra rsiden: Strik 15 (18) 18 m, luk de næste 30 (33) 36 m løst af, strik p ud. På næste p slås 30 (33) 36 nye m op over de aflukkede m. Til sidst strikkes de forkortede p midt bag, idet der her beg fra rsiden (i stedet for

vrsiden).

Ærmer

Strik frem og tilbage på rundp. Slå 43 (47) 53 m op på rundp nr. 5 med  1 tråd af hver kvalitet. Strik 4 p retst, skift til rundp nr. 6 og strik glat. Når arb måler 5 cm, tages 1 m ind i hver side, gent indt, når arb måler 10 cm, derefter tages 1 m ind i begge sider i alt 4 (6) 8 gange. Luk 4 m af i beg af de 2 næste p, og luk derefter de resterende m løst af. Ærmet måler ca. 15 (17) 19 cm. Ærmet består kun af en  ærmekuppel, der sys i ærmegabet. Der er ingen ærmesøm.

Montering

Sy de 2 dele sm inden for aflukningskanten til midt bag. Sy ærmekuplen i ærmeåbningen, idet de nederste 4 (8) 8 p af ærmet står åben uden søm. Sy halvdelen af ærmet i hver side af åbningen, idet kuplen rundes af.


Garnstudio oplyser nærmeste forhandler på tlf. 80 01 81 71.

www.garnstudio.com