Optegning fra Hendes Verden

Optegning

Optegning 1

Læg et stykke ternet papir op på vrangsiden af stoffet og et stykke karbonpapir ind mellem stof og papir. Tegn prikkerne ind med den ønskede afstand. Færdigprikket mønsterpapir købes enkelte steder. Afstanden mellem prikkerne er afhængig af stoffets kvalitet. Ved almindelige stoffer beregnes et mellemrum på ca. 1 cm. Ved tynde stoffer er afstanden lidt mindre og ved kraftige stoffer lidt større. Afstanden imellem rækkerne skal ALTID være den samme som den afstand, der er imellem prikkerne.

Optegning 2

Skal smocksyningen sys rundt eller blot buet, klippes papirmønsteret op, sådan at afstanden imellem afmærkningerne bliver større i underkanten. Bruger du færdigprikket papir, skal også mønsterpapir klippes op som beskrevet ovenfor.

Syr du smock på ternet eller prikket stof, kan optegningen udelades, da du i stedet kan ri efter stoffets mønster.