-
Janni Ree er fascineret af 2. verdenskrig: Har besøgt Hitlers sommerhus
-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
-
Janni Ree i ny stor satsning
-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
-
Janni ramt af alvorlig sygdom: Hoster blod op
Bubbers eks raser mod elskerinden: Hun ville have mit liv
Christina Ibsen åbner op om sit livs krise i en en ny podcast på Podimo.
Livet blev forandret for Christina Nørby Ibsen, 54, da hun i 2019 fik den chokerende melding fra sin mand gennem 30 år, Bubber, at han ventede barn med familiens tidligere barnepige, 42-årige Signe Rossing.
Pludselig stod Christina Ibsen, der arbejder som sygeplejerske og skuespiller, midt i en skilsmisse med en offentlig person.
LÆS OGSÅ: Christopher jubler over at være ude igen
Indtil nu har hun, i modsætning til Bubber, ikke udtalt sig om skilsmissen, men i en ny podcast på Podimo taler Ibsen ud om den livskrise, der ramte hende.
- Hele Danmark fulgte med på sidelinjen, da mit hjerte blev knust, og mit liv brast sammen. Jeg gik i chok, lyder det i podcasten 'Forandret for altid'.
LÆS OGSÅ: Bubbers ekskone afslører nye detaljer om skilsmissen
Tilgiver hende aldrig
I en samtale med sognepræst Kathrine Lilleør fortæller Christina Ibsen om de voldsomme følelser, der overmandede hende, da det blev klart, at Bubber, 56, havde et forhold til en kvinde, som i en årrække var helt tæt på familien.
- Jeg føler mig ret bedraget af et menneske, som har været i vores liv i mange år, som ligesom syntes, at hun skulle overtage mit liv. Det har jeg enormt svært ved at forene mig med, og jeg har enormt svært ved at normalisere det og acceptere det, siger Christina Ibsen i podcasten.
LÆS OGSÅ: Blachman amok og upassende til Zulu Awards
Hun lægger ikke skjul på, at hun synes, Signe Rossing bærer skylden for skilsmissen.
- Det, at der har været en kvinde indover (Bubber og Ibsens ægteskab, red.), er ikke noget nyt som sådan, men jeg synes nok, at hun bærer den store skyld, hvis jeg skal være helt ærlig, siger hun.
- Jeg tror aldrig, jeg kommer til at tilgive hende, og jeg kan fortælle dig en ting: Jeg er et menneske, som tilgiver rigtig meget.
LÆS OGSÅ: Thalia Pitzner afslører ny scoring
Har ofret meget
Bubber og Signe Rossing ønsker ikke at udtale sig, men i december sagde Bubber i talkshowet 'Deja-Vu' om sit kuldsejlede ægteskab:
- Vi havde et fantastisk liv gennem 30 år, og vi har fået tre skønne børn. Min ekskone har ofret meget for mig, og jeg har på alle måder fået lov til at udfolde mine drømme. I tidens løb har jeg sat karrieren højt, så det er klart, at når man lever sådan, så bliver man sgu lidt egoistisk.
Bubber og Christina har børnene Laura på 26, Oscar på 29 og Sofia på 30 samt to små børnebørn, Aksel på to år og Wilma på fire måneder. I sin podcast taler Christina Ibsen med kendte danskere, blandt andre Jesper Vollmer, om at komme videre efter livskriser, og i første afsnit åbner hun altså op om sin egen.