Mand i jakkesæt foran glasfacade ved fernisering på udstillingen 'Jarl bag masken'.
Dan Jørgensen

Bekræfter brud: Dan Jørgensen og Josefine Altenburg danner ikke længere par

Det ser ud til, at EU-kommisæren for energi og boliger er blevet single.

logo herognu HER&NU HN

Tilbage i august svævede Dan Jørgensen på en lyserød sky, da han delte, at han og lægen Josefine Stage Altenburg dannede par.

Artiklen fortsætter under videoen...

Men flyveturen har vist sig at være en kort fornøjelse, for nu har Josefine Stage Altenburg bekræftet til Ekstra Bladet, at de ikke længere er sammen.

– Jeg valgte at afslutte forholdet 58 dage efter annonceringen af vores forhold til pressen, skriver hun i en besked til mediet.

Derfor lader det til, at det er tre uger siden, parret gik hver til sit.

Det Instagram-opslag, hvori Dan Jørgensen havde delt romantiske billeder af parret, der nød sommeren sammen, er da også blevet fjernet.

Parret nåede dog at være sammen i over et år, da de mødte hinanden i sommeren 2025, mens Dan var hjemme på Fyn for at holde sommerferie, og de havde været sammen lige siden, sagde Josefine i august til B.T.

Dan Jørgensen har tidligere dannet par med skuespiller Laura Bach, Katherine Diez og Vibeke Lentz, der nu er gift med Kåre Quist.