Prinsesse Marie, grev Henrik og komtesse Athena
Prinsesse Marie, grev Henrik og komtesse Athena

Prinsesse Marie og børnene i København: Fransk visit

Prins Joachim og hans familie har tidligere på sommeren været på ferie på kongefamiliens slot i Cayx i Frankrig og har besøgt prinsesse Maries familie, og nu er de altså på fransk visit i København.

logo herognu HER&NU HN

Mens prins Joachim var travlt optaget andetsteds i Danmark i forsvarsøjemed, så var prinsesse Marie, grev Henrik og komtesse Athena taget til Nordeuropas største madfestival Copenhagen Cooking i Kødbyen på smuk solbeskinnet sensommerdag.

Artiklen fortsætter under videoen:

Prinsesse Marie dyrkede som protektor for Copenhagen Cooking og ”Stop spild af mad” også sine franske aner. Sammen med Frankrigs ambassadør Christophe Parisot, turistminister Morten Dahlin (V) og den franske fodboldspiller Jean-Pierre Papin var prinsesse Marie og hendes to teenagere rundt for at se forskellige aktiviteter på festivalen, smage årets festival-is og overvære finalen i en petanqueturnering.

Prins Joachim og hans familie har tidligere på sommeren været på ferie på kongefamiliens slot i Cayx i Frankrig og har besøgt prinsesse Maries familie, og nu er de altså på fransk visit i København.

Grev Henrik har højden med sig, og med et sikkert venstrehåndskast satte han sikkert petanquekuglerne ind på banen.
Grev Henrik har højden med sig, og med et sikkert venstrehåndskast satte han sikkert petanquekuglerne ind på banen.

– Det er dejligt at have børnene med på festivalen, som skaber nogle unikke og spændende madopleveler for sine gæster, så det har været en fornøjelse, sagde en glad og smilende prinsesse Marie, 49.

På spørgsmålet om, hvornår familien planlægger at flytte hjem fra Washington i USA, sendte prinsesse Marie endnu et af sine strålende smil.

– Jeg savner også jer i Danmark rigtig meget, men jeg ved ikke, hvornår vi flytter hjem.

Ballon D'Or-fodboldspilleren fra 1991, Jean-Pierre Papin, er ambassadør for fodboldklubben Olympique de Marseille , og han havde spillertrøjer med til hele selskabet.
Ballon D'Or-fodboldspilleren fra 1991, Jean-Pierre Papin, er ambassadør for fodboldklubben Olympique de Marseille , og han havde spillertrøjer med til hele selskabet.

Grev Henrik, som efter sommerferien i Danmark skal i 2. G., er glad for livet i Washington.

LÆS OGSÅ: Jakob Kjeldbjerg i stor sorg: Hårdt farvel

– Det går rigtigt godt med skolen i USA, og det er altid dejligt at være tilbage i Danmark, sagde den 16-årige greve, som ligner sin far, prins Joachim, af både statur og talemåde.

Ismageriet bød på en skøn jordbær-hindbæris med mandler og et nordisk twist af lakrids, og det nød den kongelige trio i den bagende sol.
Ismageriet bød på en skøn jordbær-hindbæris med mandler og et nordisk twist af lakrids, og det nød den kongelige trio i den bagende sol.

Komtesse Athena skal i ottende klasse, og hun har tillagt sig et charmerende snert amerikansk accent i sit danske sprog.

LÆS OGSÅ: Helin Erdem fik en mærkelig smag i munden, da hun vandt prisen for ’årets stemme’

– Det går meget godt i USA, og jeg har fået nogle meget gode venner, men det er selvfølgelig meget dejligt at være tilbage i Danmark. Det er dejligt at se familien og gode venner, og jeg kan godt lide at være her, sagde den søde og smilende komtesse Athena, 13, og slog ud med armene.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

Prinsesse Marie kunne sejrssikkert hæve trofæet efter petanque-turneringen, som var en flaske af  den franske aperitif Richard.
Prinsesse Marie kunne sejrssikkert hæve trofæet efter petanque-turneringen, som var en flaske af den franske aperitif Richard.
13-årige komtesse Anthena smiler.
13-årige komtesse Anthena ligner sin mor som snydt ud af næsen.

SPIL HER: