Prins Vincent og prinsesse Josephine vinker fra balkonen i Frederik VIII's Palæ for at fejre kongens 57-års fødselsdag på Amalienborg Slot den 26. maj 2025 i København. (Photo by Martin Sylvest Andersen/Getty Images)Martin Sylvest Andersen
De er vokset op i rampelyset – side om side og altid som et makkerpar. Prinsesse Josephine og prins Vincent fylder i dag, den 8. januar, 15 år, og nu venter et nyt kapitel.
Efter sommerferien begynder de nemlig i 9. klasse, og de første tanker om fremtiden melder sig så småt.
De royale tvillinger blev født på Rigshospitalet i København med 26 minutters mellemrum i 2011.
Små tre måneder senere, den 14. april, blev de døbt i Holmens Kirke og fik navnene Vincent Frederik Minik Alexander og Josephine Sophia Ivalo Mathilda.
Vi ser tilbage på tvillingernes liv i billeder – fra barndommens store øjeblikke til teenagelivets nye skridt.
De royale tvillinger blev døbt den 14. april 2011 i Holmens Kirke i København. På billedet ses de i fine dåbskjoler sammen med dronning Mary, kong Frederik og de to stolte storesøskende, kronprins Christian og prinsesse Isabella.Foto: Peter Hauerbach
Små og nuttede på deres første officielle rejse med mor og far til dronningens hjemland, Australien, i 2011.Foto: Dean Lewins-Pool/Getty Images
God underholdning på trappestenen foran Gråsten Slot, mens de to små venner følger gardernes vagtskifte med far i 2013.Foto: Julian Parker/UK Press/Getty Images
Fuld fart ned ad pisten i Verbier i Schweiz i 2014. Josephine på kælketur med mor – Vincent med far.Foto: Harold Cunningham/Getty Images
Små, men stolte hjælpere, da snoren blev klippet ved Økologisk Landsforenings Økodag sammen med storesøster og mor i 2015.Foto: Bo Nymann
Klar, parat – skolestart. Side om side foran Amalienborg på første skoledag i 2017 sammen med mor og far.Foto: Peter Hauerbach
Stor begejstring i Zoologisk Have, da pingvinerne blev fodret i anledning af mor, dronning Marys, 50-års fødselsdag i 2021.Foto: Klaus Bo Christensen
Iført Danmarks farver hepper de fodboldglade tvillinger på landsholdet under kampen mod Serbien i 2022.Foto: Henrik R. Petersen
Sved på panden og smil på læben efter flotte 10 kilometer til Royal Run i 2023 sammen med storebror Christian og storesøster Isabella.Foto: Henrik R. Petersen
Et kongeligt vink fra balkonen, da far, kong Frederik, fyldte 56 år i maj måned. Josephine og Vincent tager sig allerede hjemmevant ud i rampelyset.Foto: Henrik R. Petersen
Samme balkon – bare et år senere. Udviklingen er til at få øje på, når man ser billederne side om side.Foto: Martin Sylvest Andersen/Getty Images