"Fantastisk og helt uventet!"
FlereheldigeKvindeløbs-deltagere fik både motion og en præmie til ALT for damernes Kvindeløb i Odense. Har du ikke deltaget iKvindeløbet, kan det nås endnu!
Efter Kvindeløbet i Odense 31. maj, var rift om at tjekke tavlen med vinder-løbsnumre ved ALT for damernes telt på engen ved Fruens Bøge. Der var nemlig masser af præmier på højkant fra et rejsegavekort til Momondo på 1.500 kr. til skønhedspleje fra Karmameju og blendere.
Det handler ikke om at komme først i mål, men det hjælper helt klart, hvis man smiler, vinker eller spurter over målstregen, hvor ALT for damernes annoncechef Tine Staunsager sad klar til at udvælge vindernumrene.
Vi fik fat i en af de heldige vindere, Johanne, som ud over æren ved at have gennemført løbet, kunne gå hjem med et gavekort til Rema 1000.
"Jeg synes, det er fantastisk og helt uventet. Jeg hørte godt, at der blev sagt noget om, at man kunne vinde nogle gavekort, hvis man skyndte sig, så da jeg nærmede mig målstregen. Så satte jeg i den vildeste spurt, og så blev mit nummer råbt op," siger Johanne med et stort smil.
Hun deltager i ALT for damernes Kvindeløb for første gang og løb 10 km.-ruten.
"Jeg er med, fordi jeg synes det lød så hyggeligt. Så jeg er her med kollegaer, og min familie er med for at heppe. Det er også rigtig fedt, at man får en gavepose og en masse blade."
De to veninder Emily og Annsofie var også heldige at vinde præmier til Kvindeløbet.
"Jeg har vundet et gavekort til Vila på 1.500 kr.," siger Emily, der må siges at passe perfekt på målgruppen til det unge tøjmærke.
Annsofie vandt et abonnement til magasinet Fit Living.
"Det er rigtig dejligt, jeg hørte slet ikke, at jeg havde vundet, så det fortalte nogle andre mig," siger Annsofie.
De to piger deltog i Kvindeløbet med kollegaer fra Casino Odense.
Marianne vandt yogamåtte, meditations-cd og te fra Moshi Moshi. Hun havde sin løbe-debut på 5 km.-ruten, så det var en ekstra bonus at få en præmie med hjem.