"Pigerne skulle introduceres for løb"
For flere mødre var en af årsagerne til at deltage i Kvindeløbet ønsket om at dele oplevelsen med deres døtre.
Idas mor behøvede ikke engang at bruge tid på at lokke sin datter med til ALT for damernes Kvindeløb. Det kom helt af sig selv. Ida insisterede nemlig på at deltage, fortæller hendes mor.
"Der var ellers sommerkoncert på skolen, som ellers også kun finder sted en gang om året, men Ida synes det var bedre at deltage i Kvindeløbet," smiler hendes mor om løbeglæden, der bliver i familien.
For Eveline og Anja, som er naboer og veninder, er ALT for damernes Kvindeløb en anledning til at dele deres glæde ved løb med døtrene Emilie på 11 år og Annika på 12 år for løb.
"Vi synes pigerne skulle introduceres for løb, så det er første gang, at de med," smiller Eveline og Anja.
"Det er rigtig sjovt, og det bedste er vores goodiebags," siger Emilie, hvis mor tilføjer, at det også er den afslappede stemning, hun sætter pris på. For de voksne er det den velfortjente sandwich efter løbet, som var lokkemaden for at løbe de 5 km., som alle fire har løbet.
Især for hyggens skyld
Ordet hygge er nok det, der går mest igen, når man taler med alle jer deltagere i Kvindeløbene. I Aarhus var det også hyggen, som trak for en hel del af jer. Men også motivation til at begynde en sundere livsstil er en vigtig grund til at løbe - eller at gå - med, som for eksempel for Birgit og Joan.
De er søstre og deltager i Kvindeløbet for første gang. Det har de haft lyst til i mange år, lyder det. De har tidligere løbet meget, men så er det gledet ud, så nu er de med for første gang for at blive motiveret til at komme i gang med løb igen. Og så er det godt at man kan få en blid start med Walk-ruten på 2,5 km.
Seks kollegaer fra Syddjurs Kommune, hvoraf vi kun fanger tre på det grønne område før løbet, er taget til ALT for damernes Kvindeløb sammen.
"Vi skal løbe fem km. og målet er helt klart at fuldføre, så vi kommer nok til både at løbe og gå," lyder det fra kollegaerne, som gerne vil have mere gang i motionen.
"Ja, det er meget bedre, ellers hænger man bare derhjemme foran fjerneren," lyder det fra en.
Kvindeløbet er nu også for veninder og det beviser Katja, Sanne og Mette, som er med for at få en anderledes tøseaften sammen med motion. Bagefter går turen til Aarhus, hvor de skal spise med gå samvittighed.
Birgitte og Bente deltager fra Teatrapak, som har i alt 14 medarbejdere med ti l Kvindeløbet.
"Vi hyggeløber normalt, så det er mest for motionens skyld, at vi er med. Det var en rigtig god tur, men det var også lidt hårdt til sidst med bakken, man skulle opad," lyder det forpustet men stolt fra de to kollegaer.