Oplev stemningen fra Kvindeløbet i Aarhus 2012
Over 3.000 deltagere og deres familie og venner bidrog til den fantastiske stemning til ALT for damernes Kvindeløb 2012 i Aarhus.
Ved smukke Marselisborg i Aarhus omkranset af skov og med kig til vandet, har ALT for damerne netop afholdt Kvindeløbet 2012, som tiltrak over 3.000 løbere til løberuterne på 10 km. og 5 km. samt Walk-ruten på 2,5 km.
Sundhedsredaktør Marie Kaufholz bød veloplagt de mange deltagere velkommen før de blev varmet op af Nadia fra Carite Sport. Mest populær var som altid ruten på 5 km. 573 løb 10 km., 2.360 løb 5 km. og 307 deltog på Walk-ruten på 2,5 km.
Før og efter løbet var der dømt hygge på picnictæpper og bænke med medbragte sandwich og drikkevarer, mens der blev kigget i årets goodiebag, som blandt andet indeholder Fit Living, chokolade fra Marabou og en masse andre lækre sager.
De mange stande på markedspladsen var også velbesøgte, og her lokkede Sæsons personal-grøntsagsshopper med en sund livsstil, og der var smagsprøver på den nye serie slankeprodukter fra Allévo, mens blandt andre All Bran havde travlt med at mikse fiberflagerne med frugt. Også S Sport og Carite Sport var klar i Aarhus med salg af træningstøj og hulahop-ringe med vægt til at få slanket taljen.
Du kan stadig nå at tilmelde dig Kvindeløbet i Fredericia 7. juni eller i København fra 10.-12. juni ved at møde op på dagen og købe et startnummer. Så får du ud over en herlig goodiebag med garanti en god oplevelse sammen med alle os fra redaktionen og de mange glade deltagere.
Se alle de skønne billeder – og se om du kan få øje på dig selv – i galleriet:
Se billederne fra Kvindeløbet i Aarhus 2012