Tygger du også tyggegummi på løbeturen?
En god sportsbh, de helt rigtige sokker og... tyggegummi er blandt det"løbe must haves", som tre ihærdige løbere fra ALT for damernes redaktion virkelig ikke vil undvære på deres løbeture.
Mangler du friske tip til løbetræningen? Få de bedste af slagsen fra ALT for damernes redaktion og læs flere af deres tip i denne uges ALT for damerne (nr. 17/12).
"Ikke uden mit tyggegummi"
Helle Vestergaard, creative director
1. Jeg kan ikke løbe uden et stykke tyggegummi i munden. På den måde undgår jeg at blive tør i munden. Den med lakrids- og mintsmag er min favorit.
Fresh Zone, Stimorol, 9,95 kr.
2. Jeg kan heller ikke undvære Nike+ gps app. Jeg har brug for min løbecoach til at piske mig. Det driver mig, at Lance Armstrong fortæller mig undervejs på ruten, at jeg gør det godt, eller at jeg skal lidt op i tempo. Super motiverende!
Nike+ gps app, 12 kr. Kan downloades på Nikeplus.nike.com
3. Jeg vil helst pakke mig ind i en stor sweatshirt, når jeg løber. Jeg er desværre ikke så fit, at jeg føler, jeg kan løbe i stramme bluser. Derfor er det stramme tøj som regel under en lidt større sweatshirt, der skjuler, at dellerne gyng-ganger, når jeg løber. Jeg er særligt glad for disse svedabsorberende af slagsen. De er så fine og anderledes. Og så er de også pæne til hverdagsbrug. Jeg er især vild med bunny-versionen, men de findes i et væld af farver og motiver.
Sweatshirt, Getprim.com, 285 kr."Mit løbeur motiverer mig"
Kathe Japp, artikelredaktør
1. Mine yndlings løbebluser til de køligere måneder er i fin, tynd uld fra norske Devold. De er varme, bløde og føles aldrig fugtige – og så er de rigtig pæne og kan gå i vaskemaskinen på uldprogram igen og igen.
Devold, 349 kr.
2. Jeg har flere forskellige par løbesko, som jeg skifter imellem afhængig af distance, og hvor jeg løber. For tiden er mine favoritter Nikes klassiske Air Pegasus +28 til neutralt løb, som er bløde og samtidig lette.
Air Pegasus, Nike, 900 kr.
3. Jeg løber altid med løbeur – både for at motivere mig selv i den daglige træning og for at kunne holde de rigtige mellemtider, når jeg deltager i et løb. Jeg har lige fået et nyt, der er lille og pænt.
Casio, 598 kr."Jeg er afhængig af en god sportsbh"
Boligredaktør Nicola Kragh Riis
1. Mine yndlings løbesokker er nogle ti år gamle cykelstrømper, der er helt tyndslidte. For mig gælder "jo tyndere, jo bedre mottoet", når det kommer til løbesokker, og når de gamle favoritter er til vask, bruger jeg Seger-strømper, som fås i mange farver.
Løbestrømper, Seger, 80 kr.
2. En god sportsbh er et must som kvindelig løber, og jeg er afhængig af pasformen og komforten i Casalls toppe med bryderryg, som sidder bedst på mig.
Løbebh, Casall, 400 kr.
3. En løbejakke med lommer, hvor ærmerne kan lynes af, er en rigtig god ven at have på din løbetur til at holde kroppen varm. Jeg har en gammel, lilla model fra Adidas, som jeg kommer til at slide op. Men når det så er sket, drømmer jeg om denne vest til forårsbrug. Den kan bruges udenpå løbejakken om vinteren.
Vest, Adidas by Stella McCartney, 1.000 kr.
4. Jeg går aldrig uden for en dør uden mascara på, heller ikke når jeg løber en tur. Jeg har prøvet i nærheden af 20 forskellige mascaraer gennem tiden, men min absolutte favorit, som bliver siddende under løb og endda i badet er Sumptous waterproof fra Estée Lauder.
Sumptuous mascara, Estée Lauder, 235 kr.