ALT for damernes Kvindeløb

Se stemningen fra Kvindeløbet i Aalborg

ALT for damernes Kvindeløb er netop sluttet i solrigt Aalborg med friske deltagere fra hele Nordjylland.

Årets andet ALT for damerne Kvindeløb blev endnu en fantastisk oplevelse, da Dyrskuepladsen i Aalborg igen lagde græs til Kvindeløbet 2012, som onsdag 30. maj løb af stablen i den nordjyske by - og trak deltagere fra flere dele af Nordjylland.

Størst rift var der om at deltage i 5 km.-ruten, hvor hele 1.200 kvinder indtog den snoede rute i forskellige hold, efter en energisk opvarmning fra en tidligere elitegymnast fra Carite Sport. 

10 km.-ruten havde 400 deltagere, mens den ny Walk-rute på 2,5 km. blev gået af cirka 150 kvinder. 

Se galleriet: Se billeder fra Kvindeløbet i Aalborg

10 km.-løberne lagde ud, og mens de utålmodigt trippede foran startlinjen, fik vi fat på Leif Praastrup fra Aalborg Motionsklub, som er en uundværlig partner på løbet og har stået for planlægningen af ruten, som der er lagt meget tid og kræfter i.

"Vi har to mountainbike-cyklister, som kører forrest på alle ruter for at bane vejen, så løberne ikke skal det, hvis nogen er gået ind på ruten. Vi har også brugt lang tid på at sikre, at der ikke er opgravninger eller huller i vejen, og alle aftalerne om ruten har vi været i gang med i det mest af et halvt år," siger Leif, som desuden har massere af vejvisere placeret på ruten, så de over 1.600 deltagere ikke kom på afveje.


Fra alle de deltagere ALT for damerne talte med, kan Leif og resten af holdet været tilfredse med indsatsen, for der lød stor ros til ruten.

Det gjorde der også til vejret, som lagde blæsende og gråt ud, men heldigvis formildede sig og ligesom ved Kvindeløbet i Silkeborg 29. maj, gjorde det muligt for deltagerne og deres familier og venner at puste ud efter løbet med picnic-kurve.

Den fyldte markedsplads havde alt fra smagsprøver til sportstøj og konkurrencer at byde på. Mens ALT for damernes redaktion fik mere end travlt, da de mange lækre opløbspræmier med alt fra blendere, til hudpleje fra Karmameju og abonnementer blev uddelt i ALT for damerne-teltet efter løbet.


Alt i alt kunne Kvindeløbet i Aalborg 2012 ikke være gået bedre. Vi håber deltagerne er enige, og at du - hvis du endnu ikke er tilmeldt Kvindeløbet i din by - vil melde dig til. Det kan ske selv samme dag eller her: ALTfordamerne.dk/Kvindelob.

Læs også: Se stemningen fra Kvindeløbet i Silkeborg