Idé: Kan man hjælpe kvindelige fanger og producere luksustøj på samme tid?

For et år siden havde Veronica D’Souza og Louise Van Hauen en idé: de ville få kvindelige fanger i Peru til at sy tøj for dem og skabe et brand, der var bæredygtigt, samtidig med at det hjalp fattige peruvianske fanger med at få mad på bordet – og indhold i hverdagen.

Og de var ikke de eneste, der var vilde med ideen. De to danske kvinder vandt nemlig den flotte iværksætterpris Creative Business Cup Danmark i 2016, og det satte skub i projektet og har gjort Carcel til et tøjmærke, der sælges i hele verden, og i august i år blev kaldt ”det sejeste nye tøjmærke i København” af det amerikanske modemagasin Vogue.

ALT.dk har snakket med en af stifterne, Veronica D’Souza, for at få en status på Carcel et år efter, at det ambitiøse projekt blev søsat.

Hvordan er det gået jer, siden I vandt prisen?

- Det er utroligt at være gået fra koncept til virkelig på ét år. Prisen var en fantastisk anerkendelse af vores idé. Inden vi vandt, havde jeg lavet et samarbejde med fængslet i Peru, men vi var ikke startet endnu.

- Vi lavede en kickstarter-kampagne i år, hvor vi rejste 315.000 kr. til at købe strikkemaskiner og sætte gang i produktionen. Vi købte strikkemaskinerne i Lima, der blev fragtet hele vejen op til Cusco fængslet i Andelsbjergene og ansatte 15 kvinder, som blev uddannet i løbet af tre måneder. Herefter lancerede vi vores brand online under Københavns modeuge i august (2017, red.). I løbet af det sidste år er vi kommet på markedet og sælger allerede tøj til hele verden.

Hvor mange steder i verden sælger I til?

- Vi sælger udelukkende online, så alle kan købe vores tøj. Vi kører ikke med sæsoner, så derfor kan det leve længe på nettet. Vores forretningsmodel er bygget op omkring det, vi kalder ”fremtidens mode”. Der skal ikke være spild i produktionskæden, vi bruger kun naturlige materialer, giver gode lønninger til kvinderne i fængslet og sælger kun online. Vi sælger kun det, vi producerer, og producerer kun det, vi sælger. Vi vil gerne gøre op med, at når nogle gør noget godt for verden, så er det ofte ikke et pænt design. Vi laver kvalitetsdesign, samtidig med at vi gør noget godt for verden.

En af de kvindelige fanger, der syer for Carcel i Cusco fængslet. Foto: Nikolaj Møller

Hvor mange kvinder har I reelt hjulpet i fængslet?

- Vi har hjulpet de 15 kvinder, der arbejder for os. I Peru sidder de fleste i fængsel i 10-17 år, og det betyder, at den løn, vi giver dem hver måned, hjælper dem med at spare op, sende penge hjem til deres familier og børn, så børnene kan gå i skole, og at kvinderne kan bibeholde en funktion både som mor og som menneske. Og så hjælper det dem også med at klare sig i fængslet, fordi alting koster penge derinde.

 - Men det, der betyder allermest for dem, er følelsen af, at der er nogen, der regner med dem. Det er første gang, at der findes en højkvalitetsproduktion i fængslet. Vi stiller krav til, at de leverer et ordentligt produkt, og når vi gør det, føler de, at de bliver set som menneske.

Hvad er jeres fremtidsudsigter i forhold til at hjælpe flere kvinder? 15 kvinder er vel ikke mange, i forhold til hvor mange kvinder der sidder i fængsel?

- Vores plan er helt klart at skalere. 15 kvinder er meget pænt i forhold til, at vi kun lige er startet, men det er ikke nok. Jo flere stykker tøj, vi sælger, jo flere kvinder kan vi ansætte.

- Vi starter snart op i et kvindefængsel i Chiang Mai i Thailand. Her vil vi arbejde med 100% silke og på den måde udvide vores portefølje med silkeprodukter.  

- Det, der i virkeligheden gør den kæmpestore forskel, er at skabe jobs, som ikke kun giver mening i forhold til at uddanne kvinderne, men også give dem mulighed for at tjene gode penge.

Giver I kvinderne en god løn?

 - Vi arbejder med, at alle skal have den lokale minimumsløn eller derover. De bliver betalt pr. styk tøj hos os.

Jeres tøj er til den lidt pebrede side. Er det et bevidst valg, at det ikke nødvendigvis er alle, der kan købe jeres tøj?

- Vores priser er meget rationelle, når man tænker på,  hvad det koster at producere tøjet. Det er ikke lavet på en maskine, og det er heller ikke lavet af underbetalte arbejdere som en del af en masseproduktion. Vi investerer kun i de bedste materialer og bruger ingen plastik.