Sponsoreret indhold
Bliv klogere på skønhedsteknologi
Du kan lige så godt vænne dig til begrebet Beauty tech. Ifølge Christiane Vejlø, der er fremtidsanalytiker og ekspert på forholdet mellem mennesker og teknologi, går vejen til din skønhed nemlig gennem masser af data. Faktisk er du allerede omgivet af teknologiske løsninger, både når det kommer til din hudpleje og din generelle sundhed. Læs mere om Christianes forudsigelser og om de krav, hun mener, vi som forbrugere kommer til at stille til fremtidens skønhedsprodukter.
Går kvinder mere op i teknologi og den teknologiske udvikling nu end for f.eks. 10 år siden?
”Vi har efterhånden alle fået øjnene op for, hvor stor en rolle teknologien spiller i vores hverdag. Hvad end det handler om vores karriere, sundhed, indkøb, familie, kærlighedsliv, investeringer eller skønhed, så er teknologien en aktiv medspiller. Det bliver ikke mindre, som vi skuer ind i fremtiden.”
På hvilke områder har teknologien udviklet sig mest?
”Det er meget sjældent, vi forlader vores bolig uden vores telefon. Der er faktisk ingen anden enkeltstående ting, som vi mindre vil undvære. På den måde er det tydeligt, hvordan teknologien har udviklet sig helt ned i vores lommer. Tidligere var teknologi ofte meget besværligt og forbeholdt eliten. Nu er det allemandseje, og det nye er på mange måder, at vi tager teknologien for givet – det er blevet en del af vores liv.”
Hvad er skønhedsteknologi?
”Skønhedsteknologi eller på engelsk ”Beauty tech” er en betegnelse for et krydsfelt mellem digital innovation og området for skønhedsprodukter og behandlinger. Fra skannere som hjælper med hudanalyser, til gadgets som fjerner hudceller. Fra kunstig intelligens som analyserer data, der fortæller om vores generelle sundhed og hudens tilstand, til avancerede cremer lavet præcist til den enkeltes hud. Og det er også Beauty tech, når en app hjælper os med at drikke nok vand eller bruger augmented reality til at lade os vælge farven på en læbestift. Mange af de ting, vi tidligere skulle på en klinik for at få adgang til, kan nu stå på en hylde derhjemme eller komme til os gennem mobilen. Der ligger så meget videnskab og teknologi bag de fleste af de skønhedsprodukter, vi nu bruger hver dag uden at tænke over det.”
Hvor vigtig kan Beauty tech være i fremtiden … f.eks for hudpleje?
”Skønhedsbranchen vil komme meget tættere på skønhedsforbrugerne. En overordnet trend peger på, at vi i højere grad ønsker produkter lavet præcist til os. Den trend bliver afgørende i skønhedsbranchen. Det betyder også, at producenterne kommer til at lytte meget mere til deres kunder. Der vil blive indsamlet data, der hjælper med at lave de bedste ”opskrifter” på produkter, og disse formularer vil løbende blive optimeret. Vi kender det fra software. Når der kommer en ny version, så opgraderer vi. Det kommer vi også til at gøre med vores skønhedsprodukter. Vi har ikke længere den samme creme i 20 år. Men vi kan godt knytte os til et brand, hvis det formår at forstå – både nu og i fremtiden – hvor vi er, og derfor leverer de produkter, vi efterspørger og har brug for.”
Kan man tale om overordnede trends inden for teknologiudvikling og Beauty tech?
”Overordnet kan man tale om, at forbrugerne ønsker at være medudviklere. Vi ønsker at blive hørt. Men vi ønsker også ekspertise. Vi skal have adgang til vejledninger, når og hvor vi har brug for det. Det vil sige, at butikkerne skal tilbyde en helt unik oplevelse, hvor vi virkelig interagerer med produkterne og måske får lavet en skønhedsprofil, der er skræddersyet til den enkelte. Hvis vi handler online, skal vi stadig have adgang til personlig betjening … men også til inspiration. De mennesker, vi enten ser op til eller identificerer os med på sociale medier, vil stadig spille en stor rolle. Vi vil gerne inspireres af en kendis, men vi vil også gerne have et tip til et produkt, vores veninde holder af.”
Hvad sker der på markedet, og hvad er nyt/trending?
”Videnskab og teknologi vil være en synlig del af vores skønhedsoplevelser. Forbrugerne kræver gennemsigtighed, ordentlighed, rene produkter og produkter, der er bakket op af forskning. Vores interesse i skønhed handler ikke kun om umiddelbart forskønnende produkter og make-up, den handler om det hele menneske. Det menneske, som har det både godt udenpå og indeni, hvor skønhedspleje er en del af ”projekt mig”. Vi ønsker at optimere os til den bedste version af os selv, og det er ikke et projekt, der nogensinde stopper. Derfor vil skønhedsprodukter også blive endnu mere differentierede efter kundens livssituation og særlige behov. Og de ændrer sig hele tiden.”
LANCÔME SKIN SCREEN
Lancômes avancerede hudanalyse, Skin Screen, er inspireret af de redskaber og metoder, hudlæger bruger ved kliniske undersøgelser.
På baggrund af 20 års forskning og kunstig intelligens leverer Lancôme Skin Screen banebrydende tri-polar lysteknologi, der kombinerer standard- og krydspolariseret lys med UV med AI og algoritmer, så vi kan måle din hud ud fra 13 parametre. Parametrene inkluderer fx tekstur, røde områder, brune pletter, synlige porer, rynker og fine linjer, UV-effekt, fugt og fasthed – alt sammen noget, der hjælper os med at finde både synlige og underliggende hudproblemer.
Med kombinationen af et grundigt hudplejespørgeskema og den ekspertviden, vores Lancôme Beauty Advisor har, får du med Skin Screen anbefalet en personlig hudplejerutine, der præcis matcher til din huds behov.
Få en gratis konsultation og en personlig hudanalyse i Magasin på Kongens Nytorv, eller besøg Lancôme Beauty Tech Bus, der er placeret ved Magasin den 17-19. september.