-
Manifester dit drømmeliv – 7 tips, der får dig i gang
-
Kulde, lugt eller lyde? Her er 8 tegn på, at du bliver besøgt af en ånd
-
Er du bange for spøgelser? Her er 5 tips til at blive venner med åndeverdenen
-
Brug krystaller til at rense dit hjem - sådan gør du
-
Føler du en særlig forbindelse til et dyr? Her er 10 kraftdyr, og hvad de vil fortælle dig
-
Sommerfugle kan være et tegn fra den åndelige verden – her er, hvad de betyder
-
Mangler du ro i hverdagen? Her er 5 meditationer, du kan prøve
-
Modtager du tegn fra den åndelige verden? Sådan tolker du farver, dyr, tal og tarotkort
Lea Wermelin får mange kommentarer på sit tøj - men det åbner for en særlig samtale
Folketingsmedlem Lea Wermelin har taget et særligt initiativ i brug for at sikre, at hun kan klæde sig i smart tøj uden at øge sit forbrug.
I slutningen af maj inviterede Lea Wermelin til tøjbytte på Christiansborg sammen med virksomheden another closet. Her kunne man dukke op, hvis man havde lyst til at låne noget ”nyt” tøj til Folkemødet.
Det eneste adgangskrav var, at man selv smed nogle genstande i puljen, som andre kunne låne og blive glade for.
Og Lea Wermelin fandt også selv noget tøj, der blev pakket i kufferten, da turen torsdag gik til Bornholm til den årlige folkefest.
Da vi møder hende på gaden i Allinge, er hun iklædt en skjorte og en kasket, som hun har lånt gennem another closet.
”Jeg har været i debatter sammen med alle mulige faglige typer, og der er en del, der har kommenteret på mit tøj. De synes, at jeg er meget glamourøs," siger hun.
Du kan også være med
Lea Wermelin har fået positive tilbagemeldinger på det tøj, hun valgte til sig selv.
”Der er faktisk virkelig mange, der har kommenteret på mit tøj. Det lånte tøj skaber også en åbning til, at vi kan tale om mode, klima og hvad vi kan gøre,” fortæller hun.
Ifølge hende er der ingen grund til ikke at komme i gang med at bytte tøj.
”Jeg har oplevet mange, der er betænkelige ved, hvordan det er at have andres tøj på, og hvad det er for nogle ting, folk låner ud. Er det fedt nok? Er det flot nok?" siger Lea Wermelin.
"Når folk siger til mig, at jeg har flot tøj på, så siger jeg jo, ”det er noget, jeg har lånt”, og så bliver folk pludseligt interesserede i konceptet."
Så næste gang du skal til et bryllup, en fest eller bare har lyst til at give nyt liv til din garderobe, er det en god ide at tænke i nye baner.
Selv hvis officielle tøjbytte-initiativer ikke er tilgængelige nær dig, er der ingen grund til, at du ikke kan starte et lignende koncept i din vennegruppe eller på din arbejdsplads.