Se topmodellen Camille Rowes beautytips

Se topmodellen Camille Rowes beautytips

Den tidligere kampagnemodel for Louis Vuitton, franske Camille Rowe-Pourcheresse, er det nye ansigt for duften L’Eau de Chloé. Ved siden af sin modelkarriere har hun også medvirket i filmen Our Day Will Come med landsmanden Vincent Cassel.

Klik videre og se hendes bedste beautytips...

Hvad er skønhed for dig?

“For mig er det allervigtigste at være naturlig og enkel.”

Hvad er dine skønhedsrutiner?

“Om morgenen drikker jeg et stort glas vand med citron. Jeg tager koldt vand i ansigtet og bruger enten ansigtscremen fra Embryolisse eller Weledas rosencreme. Før jeg går i seng, vasker jeg mit ansigt med makeupfjerneren Bioderma Crealine og bruger Estée Lauders Advanced Night Repair eller Kiehl’s Midnight Recovery Oil.”

Lait-Crème Concentré fra Embryolisse, 199 kr.

Wild Rose Smoothing Day Cream fra Weleda, 187 kr.

Midnight Recovery Oil fra Kiehl’s, 295 kr.

Hvad er dit forhold til parfume, og har du en favoritduft?

“Jeg bruger altid parfume. Det giver karakter. Da jeg var 17, fik jeg Chloé Signature i gave, og jeg har gået med den lige siden. Til sommer kunne jeg godt forestille mig, at jeg vil bruge den lidt lettere og nye L’Eau de Chloé.”

L’Eau de Chloé, edt 100 ml fra Chloé, 645 kr. 

Hvilken dag- og aftenmakeup bruger du?

“Når jeg ikke arbejder, kan jeg bedst lide ikke at bruge makeup, men når jeg gør, bruger jeg en concealer fra Dior, Bobbi Browns Natural Brow Shaper til mine bryn og nogle gange lipgloss fra Dior til mine kinder og læber for at få lidt rosa farve. Om aftenen elsker jeg at bruge læbestift fra Nars.”

Diorskin Nude Skin Perfecting Hydrating Concealer fra Dior, 230 kr.

Natural Brow Shaper fra Bobbi Brown, 155 kr.

Har du nogen skønhedsfavoritter, når du rejser?

“Pga. mit job har jeg lært ikke at overpakke, og derfor bruger jeg ikke meget plads på skønhedsprodukter. Jeg sørger for at smøre mit ansigt ind i masser af fugt og drikker vand, inden jeg går om bord på flyet. Det eneste produkt, jeg har med på flyet, er min håndcreme.”

Hvilke yndlingssteder har du i New York?

“I New York hænger jeg meget ud på The Bowery Hotel, der har en fantastisk restaurant og er et godt sted at gå ud og drikke drinks. Nogle af mine rigtig gode venner har åbnet en fransk restaurant, Tartinery, i Nolita. Den er altid fyldt med franskmænd, så når jeg har brug for at stimulere min franske side, går jeg derned.”

Hvad gør du for at holde dig i form?

“Før i tiden løb jeg meget, men nu går jeg langt og hurtigt i stedet. Jeg går også til yoga. I forhold til, hvad jeg spiser, har jeg, fra jeg var helt lille, lært at værdsætte god mad. Jeg fik ikke min første McDonald’s-burger, før jeg var 13 år. Mine forældre gik meget op i økologiske råvarer, og jeg elsker at lave mad selv. Men jeg må indrømme, at jeg har en kæmpe svaghed for italiensk mad.”