Kreativ direktør og designer Tusnelda Bloch elsker at fylde sin gaderobe med tøj fra Hong Kong og New York.

Designerens personlige tvist

"Stil er noget, du har – mode køber du dig til!" Udsagnet kommer fra kreativ direktør og designer i firmaet af samme navn, Tusnelda Bloch, 41, der af samme grund elsker sine arvesmykker. De sørger nemlig for, at hendes outfit altid har et personligt tvist, andres ikke har.

Hong Kong er min favorit-shoppedestination, og butikken Joyce på Queens Road er altid super inspirerende. En stor del af min familie bor i New York, og derfor ligger den by også mit hjerte nært – og i New York er shoppingmulighederne jo uendelige.

Noget af det, jeg altid tjekker ud på mine rejser til udlandet er luksusmærket Marni – de er fænomenale til tekstiler, farver og snit. Proenza Schouler er jeg også ret glad for, ikke mindst fordi min niece arbejder som designer for dem.   

Stil er noget, du har, mode køber du dig til. 

Mine arvesmykker betyder rigtig meget for mig, fordi de minder mig om min mormor – og min oldemor, der døde, da jeg var 3 måneder gammel. Det er som at bære rundt på et stykke historie om mig selv. Stilmæssigt kan jeg godt lide at bruge ting, som man ikke længere kan købe, fordi det giver et helt unikt og personligt præg. Jeg er mange gange blevet spurgt, om jeg ikke ville producere nogle af de antikke smykker til mine kollektioner, men det, føler jeg, ville være at give for meget væk af mig selv.

Turkis eller pink.  

Noget, du har lyst til at tage på hver gang, du ser det. For mig kan det lige så godt være et impulskøb som noget, jeg har sparet op til i lang tid.

Noget af det Tusnelda aldrig skiller sig af med er hendes arvesmykker. Flere af dem bruger hun hver dag som her, hvor ringe fra mormor og mor bruges sammen med hendes vintage-Cartier-ur og andre smykker fra bl.a. Jane Kønig, Julie Wettergren og Dorte Holmquist.

Se også livsstilsekspert Anne Glads klædeskab.   

 Nøgleord: Tusnelda Bloch, Hong Kong, New York, klædeskab