Verdens mest magtfulde kvinder

Forbes har for 9. gang i træk offentliggjort et bud på moderne powerkvinder. Magasinet er berømt (og berygtet) for sine lister, som rangerer de vigtigste personligheder efter indtægt, medietilstedeværelse og generel indvirkning på samfundet, og mere præcist hedder den omtalte liste: ’The World’s 100 Most Powerful Women’.

På sædvanlig vis findes der også en del modepersonligheder på listen, hvor blandt andet Vogues chefredaktør, Anna Wintour, har indtaget pladsen som nummer 51, og designer Diane von Furstenberg indtager plads nummer 33. Det har givet anledning til en del spekulationer om, hvorfor von Furstenberg rangeres højere end modens absolutte førstedame, Anna Wintour. Og, i øvrigt, om det gør de erfarne damer til modeverdenens nye ’frenemies’.

Forbes nævner Diane von Furstenbergs position som præsident for ’the Council of Fashion Designers of America’ som en betydelig årsag til placeringen; en position, som gør Diane von Furstenberg til øverste hoved for over 427 af de ypperste amerikanske designere. Vi kommer dog ikke udenom, at Anna Wintour, med Forbes-listens egen formulering, er ’the most powerful woman in fashion’.

Og det skriver vi gerne under på.  

Se også: Miuccia Prada er designeren bag The Great Gatsby 

»