Se resultatet af Zalandos Blogger Awards 2015. Og hør den danske vinder Funda Christophersen om, hvad hun holder særligt af ved Berlin, og hvad hun fik ud af turen til den unikke location, som Zalandos team havde håndplukket til netop hende.
Hvem der hører blandt Nordens bedste modebloggere, var der ikke tvivl om, da Zalando Blogger Awards 2015 løb af stablen sidste år, hvor de mest inspirerede bloggere fra Sverige, Norge, Finland og Danmark blev kåret indenfor kategorierne Best Fashion Blog Female, Best Fashion Blog Male, Best Newcomer og Nordic People’s Choice.
Præmien til de fire vindere var et lækkert gavekort til fashionsitet Zalando og et eksklusivt Zalando fashion shoot til SS16 kampagnen på en ukendt location i Berlin. Hver vinder fik en hel dag på settet med Zalandos team på hver deres unikke location, som har resulteret i en smuk og inspirerede SS16 kampagne og ikke mindst en øjenåbner for alle fire ift. at arbejde på en international location i Berlin.
Vinderne var Vilma Peltonen fra Finland, Mikko Puttonen fra Finland, Darja Barannik fra Norge og sidst men ikke mindst danske Funda Christophersen, der vandt prisen Best Fashion Blog Female. For hende betød turen til Berlin et shoot på det cool eventsted Palazzo Italia på Unter den Linden, der blev ramme for hendes stil og kampagne, som man nu kan gå om bord i og lade sig inspirere af.
Stedet er et af de mest imponerende bygninger i Berlin, der ligger tæt på andre ikoniske byggerier som Humboldt University, National Library og State Opera og var frem til 1910 luksushotel under navnet Hotel de Rome. Det blev desværre ramt af bomber under 2. Verdenskrig, men er nu genrejst og næsten smukkere end nogen sinde og en smuk, klassisk kontrast til Fundas sommerkampagne.
Fundas Berlin
Funda Christophersen på 32 blev både overrasket og glad over at være blandt de udvalgte bloggere, som vandt både titlen, gavekortet og turen til Berlin. Hun har været i Berlin flere gange før og holder særligt af byen på grund af dens kant, historiske settings, edgy gadebillede, cool stil og generelle venlige atmosfære.
Hun kommer for det meste, når byen afholder sine kendte fashion weeks, hvor der som regel er fuld tryk på programmet og elsker især området omkring Mitte, hvor hun har boet på Gorki Apartments og er særlig glad for at indtage morgenmaden på Daluma lige over for. Derudover er hun vild med atmosfæren, drinks og maden på Soho House, hvor hun også boede denne gang.
Derfor blev Fundas fashion location til Zalandos SS16 kampagne ikke et hvilket som helst sted, men et sted med både kant og personlighed – to begreber hun selv følger rent stilmæssigt. Hun er kendt for sin enkle, feminine og lidt underspillede stil med kontraster i silhuetter og materialer og stort fokus på komfort, og denne sommer byder på alt fra casual slippers i kombination med toppe med tynde stropper, draperinger og brede ærmer. Og gerne masser af denim..
- Jeg var meget overrasket og beæret over at vinde Nordic Blogger Award i kategorien Best Female. Det er altid skønt at få noget anerkendelse for det hårde arbejde, man gør. På trods af mit udprægede kontrolgen og sommerfugle i maven inden turen til Berlin, så stolede jeg på Zalando-holdet – heldigvis! Udover min åbenlyse interesse for mode, så er interiør også en af mine yndlingsmåder at udfordre min kreativitet på. Derfor gav både Soho House, som jeg boede på, og min hemmelige location Palazzo Italia mig en masse inspiration med hjem i bagagen, fortæller Funda Christophersen.
Annonce
Og hendes bedste styling tip..?
- Tag kun det tøj på, som du har det godt i.
- Gå efter et look som passer til din krop og vær hellere lidt underdressed en overdressed.
- Less is more…
Hold godt øje med dette års udgave af blogger awards #zalando
- som igen vil afsløre årets bedste nordiske bloggere.