Liv Madsen i selskab med Tobias Strøm Abrahamsen fra "Temptation Island".

Er Liv Madsen og Nicolaj Rosé fortid? Ankom på rød løber med "Temptation Island"-single

Efter "Temptation Island" rygtes det, at Liv Madsens og Nicolaj Rosés forhold er fortid, men Liv forbliver kryptisk.

logo herognu HER&NU HN

Snart ser Viaplays nye realitysatsning "Temptation Island" dagens lys, hvor fem par som bekendt tjekker ind i hver deres villa med singlegæster. 

Opholdet har til opgave at sætte parforholdet på prøve og give anledning til refleksion hos parrene. 

Èt af de par, som har udsat parforholdet for den vilde test, er Liv Madsen og Nicolaj Rosé

Artiklen fortsætter under videoen...

Efter hjemkomsten fra Thailand har rygterne svirret om, at parret er gået fra hinanden. Ifølge SE og HØR har flere kilder tæt på parret bekræftet bruddet over for ugebladet. 

Til premieren på "Spider-Man: Brand New Day" tirsdag aften mødte Liv Madsen da heller ikke op på løberen med Nicolaj Rosé. 

I stedet ankom hun med Tobias Strøm Abrahamsen, som er en af singlemændene fra "Temptation Island".

Artiklen fortsætter under billedet...

To personer står på rød løber foran Spider-Man premierebagvæg.
Til HER&NU fortæller realitystjernen, at hun og Tobias Strøm Abrahamsen er blevet venner i forbindelse med tv-optagelserne i Thailand.

Hvorvidt rygterne taler sandt, ville realitydeltageren dog ikke kommentere på. 

– Jeg kan ikke sige noget om Nicolajs og mit forhold. Jeg kan hverken be- eller afkræfte dem, men der er en grund til, at det kun er rygter, slog hun fast og tilføjede, at hun har det godt. 

– Jeg har det dejligt. Jeg er omgivet af gode mennesker, og jeg nyder livet og hverdagen. Det er dejligt at komme hjem igen. 

"Temptation Island" får premiere den 11. august på Viaplay.