Karl Weihe på den røde løber til forpremieren på 'Paradise Hotel'
Forpremiere på "Paradise Hotel" 2026, Cirkusbygningen

Karl afslører hemmelig plan i Paradise: Sådan opstod “Karl er en karl”

Karl Weihe havde planlagt sin deltagelse i årets "Paradise Hotel" meget nøje. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Det er ikke tilfældigt, at Karl Weihe kom ud med sangen "Karl er en karl" kort før sin medvirken i dette års "Paradise Hotel". Der ligger faktisk en yderst strategisk plan bag. 

Artiklen fortsætter under videoen. 

Det afslører han i podcasten "Marcus og Realitypanelet", som han gæster med Jasmin og Nikoline fra samme sæson. 

Podcasten er leveret i samarbejde med Just Eat. 

– Jeg har ikke indgået en skriftlig aftale med Viaplay, men jeg er lige så strategisk herhjemme, som jeg har været på hotellet. Jeg tænkte, det var en rigtig god mulighed for at komme ud med festmusik. Det går hånd i hånd med "Paradise", at der skal være festmusik, så jeg også kan leve af at performe herhjemme, fortæller Karl i podcasten og uddyber:

– Så snart jeg vidste, jeg skulle ned til Mexico igen, så tænkte jeg, at det skulle være på de præmisser, at jeg skulle have lov til at spille min musik. Så jeg ringer til min producer og siger, vi skal lave en sang, der bliver serveret på et sølvfad for Viaplay, så det var alt for oplagt for dem at bruge sangen. 

Realityportalen har talt med redaktør hos Viaplay Ida Bjørk, som ikke er helt enig i Karls udlægning. 

– Vi har ingen aftale med Karl om brug af hans musik, og vi bruger ikke nummeret for hans skyld, men for at opbygge hans karakter. Derfor er nummeret et gennemgående tema i programmet, skriver Ida i et skriftligt svar. 

Sangen "Karl er en karl" har levet fuldt op til Karls spil inde på hotellet, og planen om at få den spillet en del er altså lykkedes. 

– Alt er ligesom en plan fra starten. Så da jeg kom derned snakkede jeg ikke om andet, end at sangen skulle spilles, og til festerne fik jeg alle med på "Karl er en karl", så godt jeg kunne, selvom jeg vidste, at der var nogen, der blev irriteret over det. Og det forstår jeg virkelig godt, siger Karl.

Ifølge Jasmin og Nikoline fik Karl de andre med på at lave dansen til sangen. 

– Jeg forstår SÅ godt, at mennesker bliver træt af den. Hvis jeg var lidt nede i gear, og de gerne ville have mig op, så spillede de bare "Karl er en karl", for så vidste de, de kunne få mig op, griner Karl, og Nikoline tilføjer:

– Den (sangen red.) var der også hele tiden. 

– Jeg gør alt for at komme så langt i livet som muligt og leve af det, som jeg drømmer om, og det virkede meget godt, slutter Karl. 

Hør hele podcasten herunder eller hvor du hører podcast.