Nina Leth til "Viaplay elsker reality" fredagsbar.
Foto: Klaus Bo Christensen
Realitystjerne hårdt ramt efter ulykke: - Jeg ser dæmoner
En bilulykke, der skete for tre måneder siden, har sat sine spor både fysisk og mentalt i den tidligere "Paradise"-deltager Nina Leth.
For tre måneder siden tog en helt almindelig mandag morgen en voldsom drejning for tidligere "Paradise"-deltager Nina Leth.
Hendes Volkswagen T-Roc blev totalskadet, da en bilist bragede op bag i hende
— I morges var jeg ude for et harmonikasammenstød, og det er en oplevelse, jeg helst gerne ser mig fri for at prøve igen, skrev Nina selv på Instagram kort efter ulykken.
Artiklen fortsætter under videoen:
Da Realityportalen mødte Nina til en fredagsbar hos Viaplay, fortalte hun, at eftervirkningerne stadig fylder meget i hverdagen.
— Jeg går til både psykolog og fysioterapeut, og i går var jeg hos min læge. Det viser sig, at jeg måske har tegn på en hjernerystelse, fortæller hun.
Ulykken var en stor forskrækkelse, og Nina kæmper med at finde tilbage til sit gamle liv.
— Jeg er kommet godt over chokket, men når jeg sover, ser jeg dæmoner og har tankemylder af helvedes til, og rygsmerter og nakken er helt forfærdeligt, fortæller hun og tilføjer:
— Jeg savner at komme tilbage til mit vildere liv, det er fandme ikke nemt, der er nogle dage, hvor jeg bryder helt sammen og bare skal gemme mig.