Josefine fra 'Prinsesse i Alanya'.
Josefine fra "Prinsesse i Alanya".

Josefine fandt drømmemanden i Alanya: Manden er idømt mere end ti års fængsel i Danmark

Josefine Sommer har fundet sin drømmemand under varme himmelstrøg i Alanya, men manden har en mørk fortid i Danmark. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

I DR-programmet "Prinsesse i Alanya" følger man blandt andet Josefine Sommer, der flere gange om året rejser til Tyrkiet for at blive behandlet som en prinsesse af de tyrkiske mænd, som ifølge hende er bedre til at give kvinder komplimenter end de danske mænd. 

LÆS OGSÅ: "Løvens Hule"-investor kan nu kalde sig milliardær

 Artiklen fortsætter under videoen. 

I det sidste afsnit af serien følger seerne Josefines nye liv i feriebyen Alanya, hvor hun har fået lejlighed og arbejde, og hun ser lyst på fremtiden med sin nye kæreste, som i programmet forbliver hemmelig. 

I et interview med Realityportalen fortæller Josefine, der i dag hedder  Aysa Odabas, at hun er blevet islamisk gift og er konverteret til Islam.

- Jeg faldt for hele ham - hans charme og personlighed, det hele. Vores drømme for fremtiden er helt klassiske: At stifte familie, bo sammen, nyde hinanden og få det hele til at fungere med arbejde, liv og familie, deler Aysa.

Aysas mand er 37-årige Serhat, der er født og opvokset i Danmark, men som flyttede til Alanya for omkring to år siden for at starte turismevirksomheden VIP Alanya, der tilbyder transfer, turer og oplevelser.

Aysa er faldet for Serhats charme, men i bagagen ligger mere end et sødt smil. Serhat har nemlig en mørk fortid, det afslører B.T. 

LÆS OGSÅ: Kronprinsessen indlagt efter voldsomt fald

Ifølge mediet er Serhat, hvis fulde navn er Gazi Serhat Odabas, blevet udvist af Danmark i 2022, og han har i alt modtaget domme på 11 års fængsel.

Serhat er blandt andet dømt for talrige røverier og et voldtægtsforsøg mod en mindreårig.

12. april 2022 sad Gazi Serhat Odabas senest på anklagebænken i Vestre Landsret, hvor han blev kendt skyldig i et voldtægtsforsøg mod en mindreårig og flere trusler. Vestre Landsret fastsatte straffen til to års fængsel og udvisning af Danmark i seks år, oplyser B.T. 

Ifølge B.T. erkender Serhat dommen fra 2011, hvor han blev dømt ni år for røverier, men han har ingen kommentar til den seneste dom. 

LÆS OGSÅ: Emil rørt til tårer: Går i farfars fodspor

Realityportalen har forsøgt at række ud til Aysa, men hun har i skrivende stund ikke ønsket at kommentere. 

Aysa og kæresten Serhat.
Aysa og kæresten Serhat.