Dennis Nordenbøl Robinson 2025
Dennis Nordenbøl Robinson 2025

"Robinson"-Dennis-jubler: Har vundet EM

Den prestigefyldte titel som europamestre blev endnu en gang dansk sent i aftes.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Det er nogle travle dage for Dennis Nordenbøl, som i morgen er i finalen i "Robinson Ekspeditionen". I denne weekend har det dog været en anden kamp, der har haft førsteprioritet.

LÆS OGSÅ: Svær tid for Jens Jacob Tychsen: Mor er syg

Dennis er nemlig landstræner for det danske eLandshold i fodbold, og i går udspillede europamesterskabet i FIFA sig. Her var Danmark med Anders Vejrgang i spidsen blandt favoritterne, og den titel levede de op til.

Efter en intens finale mod Holland kunne Anders Vejrgang og Dennis Nordenbøl løfte trofæet og endnu en gang kalde sig for europamestre.

Det afslører Dennis og DBU på Instagram med jubelscener fra afgørelsen af finalen, og Dennis lægger ikke skjul på, hvor stolt han er af Anders, da HER&NU fanger ham her til morgen.

- Det var en sindssyg mentalt præstation af Anders - endnu en gang. Vi er en stolt nation inden for virtuel fodbold på skærmen, og med Anders' sejr sætter han en stor fed streg under, hvem der er den bedste nogensinde til at holde en controller i hånden, jubler Dennis og fortsætter:

- Vi var kommet for at vinde, men en ting er at snakke om det, en anden ting er virkelig at gøre det! Jeg bliver sgu lidt far stolt af knægten og er virkelig glad på hans vegne.

Om Dennis også kan løfte trofæet i "Robinson", kan du se mandag kl. 20.00 på TV3 eller Viaplay. 

Se billeder fra EM-sejren herunder: