"Jeg løber for min mor"

Kemoterapi, operationer og hårtab. Det er blevet en del af Amalies familieliv, siden hendes mor for et halvt år siden fik konstateret brystkræft. Derfor løber Amalie til Støt Brysterne løbet på søndag, hvor 50 kroner pr. deltagende løber går ubeskåret til forskning inden for brystkræft. Selv om kræften fylder meget hos den lille familie fra Nykøbing, formår Amalie alligevel at passe sit studie, have et fritidsjob og se sine venner og kæreste.

”Som min mor også selv har sagt, så ønsker hun jo bare, at alt skal være normalt for mig. At jeg skal have en normal hverdag og huske at være sammen med mine venner og veninder, så det ikke kommer til at ødelægge mit liv, at hun har kræft. Hun vil gerne have, at det skal være så normalt som muligt for min egen skyld. Selvfølgelig har det også påvirket mig, at min mor hun har kræft. Selvfølgelig har det det. Men det nytter bare ikke noget, at jeg sidder hver dag ovre i skolen og græder. For det bliver hun jo ikke rask af. Det ville ikke hjælpe hende, hvis jeg pludselig lod være med at komme på gymnasiet, eller lod være med at være sammen med mine veninder, eller hvis jeg ikke kom på arbejde mere. Det tror jeg bare, at man bliver mere syg af”.

Læs også: Nyt i år: Løb for en du har kær

Hjælper begge parter

For Amalies mor er der gode dage og dårlige dage. På de gode af slagsen kan hun smile, lave jokes, bage boller og familien kan hygge foran fjernsynet. Men på de dårlige dage er hun stille og ligger blot og kigger ud i luften uden lyst til at lave noget. Det gør Amalie ked af det, men hun holder alligevel hovedet højt. Hun inviterer veninder hjem efter skole, så hendes mor stadig kan følge med i sin datters liv, og Amalies kæreste rejser tit fra København til Nykøbing, så de alle kan tilbringe tid sammen. 

”Det hjælper min mor til at få overskud, når hun kan se, at jeg har det godt, og hun kan se, at det er noget, hun stadig gerne vil være en del af. Og derfor vælger hun også at kæmpe for det. Jeg tror bare ikke, det hjælper, hvis man ikke støtter hinanden i det og ikke prøver at opmuntre hinanden. For så går vi bare og er kede af det hele tiden. Hvis jeg kommer hjem hver dag og er ked af det, så bliver hun jo også bare mere ked af det. Så jeg tror, det hjælper på begge parter. Min mor får det bedre af, at jeg er glad. Og jeg får det bedre af, at hun er glad. Det er lidt den der dominoeffekt, at hvis jeg lige pludselig går helt ned i kulkælderen, så bliver hun også ked af det. Så det er det der med, at man hele tiden skal prøve at få hinanden op igen”.

Gode råd til andre pårørende

Selv om familien Luther forsøger at holde hovederne højt, er de dårlige dage uundgåelige. Heldigvis er Amalies mor god til at forklare, hvad hun går igennem og hvornår, så Amalie altid ved, hvad der foregår. Hun har ligefrem en kalender over sin mors operationer og behandlinger, og engang imellem sætter de sig ned og tager en åben snak om, hvordan det påvirker familien, at kræften er så tæt på.

”Min mor er meget stærk og har haft overskud til altid at kunne forklare mig, hvad det er, der skal ske, næste gang hun skal have kemo. Så det har været lidt lettere i stedet for de kræftpatienter, der lukker sig helt inde og slet ikke vil snakke om, hvad de føler og mener. Jeg synes, at min mor har taklet det rigtig flot og hele tiden har vist overskud til at kunne hjælpe mig også”.

Læs også: Derfor er vi glade for, at du støtter brysterne

Men Amalie er også god til at bruge menneskene omkring hende, når hun er ked af det. For hun har en far, en kæreste og gode veninder, der altid gerne vil lytte til hende, når kræften er for hård. På den måde undgår hun at brænde inde med en masse følelser. Til andre pårørende i sammen situation som Amalie, har hun da også følgende råd:

”Man skal huske at tale om det. Det er noget, der sker så tit i Danmark, at folk får brystkræft, så det er ikke noget tabu overhovedet. Husk, at man altid har en, man kan tale med det om og husk at bruge dem. Fordi nogle gange kan de altså hjælpe mere, end man lige tror. Måske kan de ikke give så meget respons, fordi de ikke selv står i situationen, men det, at der bare er en, der lige lytter til dig, så du kan komme ud med det, du gerne vil sige, det kan hjælpe super meget. Det er også rigtig vigtigt, at kræftpatienten er åben omkring sin sygdom. Jeg synes, det er meget vigtigt, det som min mor har gjort, at hun har sagt: ”nåh, men jeg er måske lidt nervøs for min kemo i morgen, men det skal du ikke tage dig af. Det er fordi, der sker det her og det her og det her.” Jeg har hele tiden vidst, hvordan forløbet har været. Og det er vigtigt, for når man er i en familie som min, så er det ikke kun min mor, der har fået kræft. Det er på en måde os alle sammen, fordi vi alle sammen påtager os det, så min mor ikke står helt alene. Det er mere en familieting”.

Læs mere om årets Støt Brysterne-løb her:

Altfordamerne.dk/stot-brysterne