Sponsoreret indhold
78-årige Susan: "Enten kommer vi begge to, eller så er der ingen af os, der kommer"
Får du en orgasme, hver gang du har sex med din partner? Eller er det kun nogle gange? Hvis du er en kvinde i et heteroseksuelt forhold, er det ikke unormalt, at du ikke får en orgasme ved hvert samleje. Derfor har ALT for damernes Josefine Stork inviteret to kvinder i sauna for at tale om orgasmer – og hvordan vi får flere af dem.
I ALT for damernes nye podcast i samarbejde med Matas, ’Nøgne Sandheder’ inviterer ALT for damernes Josefine Stork hver uge en kvinde fra hver sin generation – generation z og babyboomerne – ind i saunaen for at forsøge at gøre generationskløften lidt mindre. Men det er én slags kløft - og så findes der orgasmekløften. Har du hørt om den før?
Orgasmekløften er den kløft, der findes mellem en mand og en kvinde, når de har sex med hinanden. Den siger, at når en mand har fået en orgasme tre gange, har en kvinde kun fået en én gang.
Og netop orgasmer emnet i dette afsnit af ’Nøgne Sandheder’.
I saunaen i dette afsnit sidder Susan Ekberg på 78 år og Fanny Gaarslev på 18 år. De er begge fortalere af orgasmer. Helt generelt er de begge enige om, at orgasmer er noget af det bedste, der findes. Men derfra og så til at kræve sin orgasme, der er lidt vej endnu.
Du kan lytte til afsnittet her.
Et skæbnesvangert møde
Susan Ekberg har nemlig i sine unge dage gået og fortalt sig selv, at det var svært at give hende en orgasme. At man simpelthen bare måtte arbejde lidt hårdere, før hun fik sin orgasme.
”Jeg sagde det til mig selv, indtil jeg mødte en mand, som sagde ’Hvis du vil have en orgasme, så spred benene’,” griner 78-årige Susan.
”Og siden dengang har jeg været sådan ’Enten kommer vi begge to, eller så er der ingen af os, der kommer’. Hvis han kommer først, så må han blive ved, indtil jeg kommer,” fortsætter hun.
18-årige Fanny Gaarslev har dog ikke samme regnestykke i sit sexliv, men hun ville ønske, at hun havde. Hun oplever nemlig, at det i hendes omgangskreds er normen, at mændene kommer først under heteroseksuelt samleje.
”Jeg er jo også ret ung, så dem, jeg er sammen med, er jo også oftest på min alder. Så der er bare rigtig mange af de unge drenge, der ikke helt har forstand på, hvad de laver. Det er jo også forståeligt nok,” starter hun.
”Jeg føler, at vi kvinder, også os unge kvinder, skal være bedre til at sige, hvad der er op og ned. Mændene skal selvfølgelig også spørge, men vi skal være bedre til at sige, hvad vi godt kan lide og også finde ud af det selv – og så fortælle det til dem, fordi hvor skulle de ellers vide det fra,” erkender hun.
Tal om det!
Men en ting er, hvad man egentligt føler og mener, og noget andet er, hvad man gør i virkeligheden. For Fanny har endnu ikke lært sig selv at sige det, hver gang hun har sex med en mand. Det handler også om, at det kan føles pinligt at bede om noget, hvis man ikke kender den partner, man har sex med.
”Jeg synes dog, jeg er blevet væsentligt bedre til det. Men jeg kan huske, da jeg lige begyndte at have sex, da var jeg stadig sådan lidt… Der vidste jeg heller ikke hundrede procent selv, hvad jeg ville have. Jeg føler stadig, at jeg lærer mig selv bedre at kende. Men der var også en lang periode, hvor jeg ikke vidste, hvad jeg kunne lide, og hvordan jeg skulle sige det,” husker hun.
”Og så er der mange mænd, der ikke engang ved, hvad en klitoris er. Hvor er den henne? Hvad er det for noget?” griner Susan i ’Nøgne Sandheder’.
Med sine 78 år møder Susan ikke længere mænd, der ikke ved, hvor klitoris sidder, forklarer hun, men hun kan godt huske sine unge dage, hvor hun ville ønske, at man havde talt lige så meget om sex, orgasmer og klitoris, som hun oplever, at ungdommen gør i dag – og det, synes hun, er positivt, for med kommunikation kommer orgasmerne.
”I kan godt. I skal simpelthen finde ud af, hvad der er godt for én. Man skal lægge den der skam og skyld og alt muligt til side og tillade sig selv at sige, hvad man kan lide og ikke lide. Så den unge generation skal være mere verbal omkring, hvad de har lyst til,” slår Susan Ekberg fast.
Det er også i dette afsnit af ’Nøgne Sandheder’, at Susan og Fanny kommer med anbefalinger til, hvordan man bedst opnår en orgasme, og hvorfor det er en god idé lige at kigge på sig selv forneden med et håndspejl.
Du kan lytte til de tidligere afsnit af "Nøgne Sandheder" her, hvor der blandt andet blev talt om nøgenhed, sårbarhed, sexlegetøj og kosmetiske operationer.