-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Charlotte Bircow: "Løb giver mig tid til eftertænksomhed"
Mød Charlotte Bircow, der er ambassadør for Alt for damernes Kvindeløb og få hendes bedste tips til løb og motivation.
Charlotte Bircow har fået mange danske kvinder til at svede på stuegulvet i håbet om at få balder af stål, da hun i 1980'erne var den første dansker til at sende fitnessvideoer på markedet. Lige siden har hun motiveret og inspireret os til at motionere og leve det sunde liv. Hun har talt åbent om den svære kræftsygdom og opfordret os til at turde tro på os selv, hvad enten det gælder privat eller job. Charlotte Bircow beviser nemlig igen og igen, at meget kan lade sig gøre ved hjælp af benhårdt arbejde, hvad enten det er ironman eller nye forretningseventyr. I år har hun sagt ja til at være ambassadør for Alt for damernes Kvindeløb, og vi glæder os til at løbe med hende i København.
Hvor længe har du været løber?
"Jeg har aldrig rigtig kunnet lide at løbe, fordi jeg ikke synes, jeg var god til det. Da jeg kastede mig ud i en Ironman efter min kræftsygdom for at mærke om mine organer var ok, blev jeg dog nødt til at kunne begynde at lide det, for jeg skulle trods alt løbe 42 km efter at have svømmet og cyklet. Langsomt har jeg lært mig selv at nyde friheden, naturen og glæden ved at kunne løbe."
Hvor langt løber du?
"Jeg løber alt fra 5 km til 25 km. Min favorit er at løbe omkring de 10 km. Det er en god times motion for mig."
Hvad giver det dig at løbe?
"Det giver mig frisk luft og tid til eftertænksomhed at løbe. Jeg har lært mig selv at slippe de negative tanker, når jeg løber og i stedet bruge turen som et frirum, hvor jeg kan få tænkt alt igennem."
Hvad er din motivation for at komme afsted?
"Min motivation er at få frisk luft, mere energi og at holde mig i form."
Hvordan løber du?
J"eg løber som regel alene, fordi jeg fitter det ind i min travle hverdag. Nogen gange aftaler jeg med en veninde at løbe i weekenden."
Hvordan finder du tid til at dyrke motion i en travl hverdag?
"Det er en prioritering. Jeg ved, at vi mennesker har det bedre og når mere, når energiniveauet er i top, og vi har det godt. Det er det, motion giver os."
Hvad giver det dig at deltage i fx et kvindeløb?
"Jeg har løbet flere af ALT for Damernes Støt Brysterne løb, og synes, det er hyggeligt at være social og støtte op om et godt formål eller blot hinanden."
Hvad er dit bedste redskab til løbeturen?
"Jeg drysser altid min Runners Powder i mine strømper, inden jeg løber. jeg kan mærke en kæmpe forskel for nydelsen undervejs, og jeg gider ikke have sure, svampede, grimme tæer med vabler, når det nu kan undgåes. Desuden bruger jeg også min Please Go Away Pain, da jeg har en gammel korsbåndsskade fra ski, der driller mig. Jeg smører Please Go Away pain på før og efter løb, og så har mit knæ det fint."
Hvad spiser du før/efter din løbetur?
"Hvis det er en times løb, kan jeg sagtens løbe på en banan og vand inden. Skal jeg løbe længere har jeg gels og vand med."
Dit bedste råd til en nybegynder?
"Lad være med at sammenligne dig med andre. Du løber for din skyld, så mærk efter, hvor meget det giver dig, og hvor godt du har det bagefter. Det er det, der får dig ud af døren næste gang."
Dit bedste råd til at hoppe i løbeskoene på dage, hvor det er svært at komme afsted?
"Du får mere energi og overskud til dagligdagens problemer og holder dig i god form. Husk at kombinere med den rette CORE træning og stræk, så du ikke får skader."