-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Kirsten har altid døjet med en følelse af ensomhed – men én ting hjælper hende
Har du oplevet følelsen af at være ensom? Måske endda blandt andre mennesker? Det er faktisk ret normalt. Vi har mødt Kirsten, der modigt deler sin historie om ensomhed, så vi andre kan føles os … ja, en smule mindre ensomme.
Når jeg føler mig ensom, føler jeg mig alene i verden og bliver ked af det.
Selv om jeg altid har været en enspænder, der godt kan lide mit eget selskab, kan det også blive for trist at være så meget alene, som jeg er.
Jeg har flere diagnoser, både socialangst og ADHD. Det spænder ben for mit behov for at være sammen med andre mennesker, samtidig med at det sociale også hurtigt bliver for meget.
På grund af min angst har jeg ikke den store omgangskreds. Men jeg har en god veninde og min datter på 17 år, som jeg har hver anden uge, og vi hygger os, når vi er sammen. Jeg har affundet mig med balancen mellem at være alene en uge og sammen med min datter i den næste uge.
Det er nok den perfekte balance, hvor jeg får noget socialt, men samtidig alenetid, hvor jeg kan lade op.
Jeg har haft lav selvtillid på grund af mine dårlige tænder. Det skyldes nogle medfødte sygdomme, og det har afholdt mig fra at opsøge andre mennesker. For halvandet år siden fik jeg mine tænder lavet, og det har gjort, at jeg igen tør bevæge mig ud og møde nye mennesker.
Jeg er ikke længere bange for, hvad de tænker, når de ser mine grimme tænder.
Tidligere har jeg tyet til flasken og drukket for meget. Det er ligesom at tisse i bukserne – det føles rart først, men bagefter bliver det pisseubehageligt og ensomt. Det er jeg heldigvis stoppet med. Det betyder dog, at jeg har måttet vinke farvel til venner, som også drak for meget. Selv om det også bidrager til følelsen af ensomhed, har jeg fået noget endnu bedre igen, nemlig mine børn.
En anden dårlig vane var at gå på datingsites. Typisk når jeg sad alene om aftenen. Men når det kom til stykket, gad jeg det ikke alligevel. Det var bare en afledningsmanøvre, fordi jeg kedede mig. Dumt, men ensomhed kan få en til at gøre mange mærkelige ting.
Jeg har aldrig rigtig talt med nogen om min ensomhed. Jeg vil ikke gøre mine børn kede af det og give dem flere bekymringer. I stedet prøver jeg at handle på følelsen. Som at ringe til min gode veninde og høre, om hun giver en kop kaffe.
Nogle gange er det nok at mødes en time til kaffe, og bagefter kan man tage hjem til sig selv, genopfyldt på det sociale barometer.
Noget af det, der har hjulpet meget, er dyr. Jeg har en hund, en kat, en kanin og flere fugle. Det lyder måske underligt, men de holder mig beskæftiget; jeg kommer ud at gå ture flere gang om dagen, og jeg kan gå og snakke med dyrene, sørge for, at de får mad, og så videre. Det giver en følelse af at være mindre ensom.
Jeg har også fået et skånejob, hvor jeg to timer, fire gange om ugen gør rent om morgenen. Det er med til at give min hverdag mening – og som bonus har jeg mødt flere søde mennesker.