Sponsoreret indhold

Jeanette: ”Jeg ville ligne én, der var gået forkert”

Jeanette: ”Jeg ville ligne én, der var gået forkert”

I 2020 blev Jeanette på 48 år ramt af mere end en corona-nedlukning. Umiddelbart efter at Danmark lukkede ned, fik hun nemlig konstateret brystkræft. Fordi hun i hele forløbet insisterede på at holde sig i gang på trods, kom hun fysisk og mentalt helskinnet igennem forløbet. Få et indblik i Jeanettes historie her.

I marts i 2020 ændrede en ganske normal træningstime i det lokale fitnesscenter Jeanettes liv fuldstændig. For under bruseren opdagede hun pludselig en stor flad plade i det ene bryst. En plade, der først sendte hende til lægen allerede næste formiddag og siden direkte i en kræftpakke. Som om det ikke var nok, lukkede statsministeren landet ned pga. corona blot to timer efter, at Jeanette havde fået diagnosen: Brystkræft.

”Det var surrealistisk at være i gang med min egen private krise i frit fald – præcis samtidig med, at hele samfundet gik i undtagelsestilstand. Det gjorde også hele forløbet en hel del mere udfordrende rent logistisk, og behandlinger og lægebesøg foregik alene,” fortæller Jeanette.   

En træls situation vendt til noget positivt

Strålebehandlingen foregik 25 dage i træk. Hver dag. Det tog Jeanette som en udfordring og en opfordring til at få rørt sig. Så hun gik praktisk til værks, gik på arbejde, fik dagens sidste stråle-tid på hospitalet og mødtes efterfølgende med en ven eller veninde og gik en god lang tur. Og hendes fokus på træning holdt gennem hele forløbet.

”Jeg jokede med, at det kun rammer de absolut sejeste: At få kræft oveni corona. Så når jeg ikke kunne være sammen med folk til trøst og kram, så gik, løb eller cyklede jeg. Jeg var afsted stort set hver dag, for jeg så det som min vigtigste opgave at gøre min krop klar til næste behandling. Kemo sender jo ens tal helt i bund, og jeg kunne ikke få kemo, hvis tallene ikke var gode igen. Så der skulle nye blodlegemer til – dem, der produceres, når man træner. Så i virkeligheden var min træning min medicin,” forklarer Jeanette.

Det mentale overskud kom til udtryk, når Jeanette dukkede op til kemo iført træningstøj: ”For så lignede jeg en, der var gået forkert – jeg ville være Jeanette, ikke en patient.”

Vejen til mentalt overskud

Et kræftforløb er ikke kun hårdt fysisk, det rammer én også mentalt. Uvisheden om hvorvidt behandlingen virker, alle tankerne og angsten stresser, påvirker humøret og overskuddet. Og selvom man er omgivet af støttende familie og venner, kan ensomheden være overvældende:

”Man er så alene med de her kræftceller i kroppen, og uvisheden sidder fast. Det er det mest ensomme og mørke sted, jeg nogensinde har været i mit liv. Selvom jeg udadtil klarede det hele med et smil, så løb tårerne ned ad kinderne, når jeg i slutningen af det lange forløb kørte helt alene gennem mørket på vej hjem fra endnu en behandling. Jeg var så brugt, træt og mør helt ind til knoglerne.”

Jeanette fandt med træning sin vej gennem de sorte tanker. De morgener, hvor hun vågnede op til angsten, trak hun hurtigt i træningstøjet og tog ud for at løbe eller cykle. Det at bruge kroppen udløste endorfiner og fortrængte de dystre tanker for en stund.

”Efter kemo blev jeg fx sat af fire kilometer fra hjemmet og løb så resten af vejen – skaldet, med bandage om hånden fra kemoen og med næseblod. Aldrig har jeg løbet så langsomt i mit liv. Og aldrig har jeg følt mig sejere og mere uovervindelig.”

Insta_Jeanette.jpg
Newline_4_3H4A2640_ny.jpg

Jeanette Grøn Nielsen

Jeanette er 48 år og er netop flyttet til København med sin mand og deres to døtre. Hun arbejder som kommunikationskonsulent i Brøndby Kommune.

I 2020 fik hun konstateret brystkræft med kemobehandling, operation og stråler til følge.

Officielt er Jeanette nu konstateret kræftfri, men betegner det selv som at være i gang med 3. halvleg.

Den uendelige 3. halvleg

Jeanette er overbevist om, at motionen under kræftforløbet er en af de vigtigste årsager til, at hun slap nådigt. Hun trænede også før diagnosen, men motion er blevet mere afgørende nu. Glæden ved at have en krop, der virker og bliver stærkere, er enorm, ligesom Jeanettes mentale balance holdes i vater med træning.

For Jeanette er det nu slut med behandlinger og forude ligger kun de planlagte tjek-ops på hospital og hos læge:

Kollektionsbillede_ny.jpg

Newline X Støt Brysterne

Forskning viser, at motion virker forebyggende og har en så positiv påvirkning både mentalt og fysisk, at træning sammen med kemoterapi fungerer som en del af behandlingen mod brystkræft*.

Derfor giver Støt Brysterne i samarbejde med Newline ordet til Malene, Karen og Jeanette – tre stærke kvinder, der har trænet sig gennem et brystkræftforløb. Læs deres historier i ALT for damerne og på ALT.dk.

I den forbindelse har Newline udviklet en særlig kollektion af trænings- og løbetøj, hvor der for hvert solgt produkt går 50 kroner ubeskåret til kampen mod brystkræft.                                                                

Se udvalget og støt her.

*https://www.auh.dk/patientvejledninger/kraftafdelingen/traning/krop-og-kraft

Se fuld kampagnevideo nedenfor.

”Indtil videre kan jeg højst sige, at jeg er færdigbehandlet. De fleste kræftpatienter føler sig vist aldrig helt ude på den anden side. Så jeg håber. Og så træner jeg hver dag, bare så pulsen stiger, og jeg bliver forpustet, for jeg har hørt, at kræftceller ikke kan lide sved – så dér skal de altså have kamp til stregen.”