sponsoreret indhold
Alice Brunsø: Kollagenpulver er blevet et ritual, der gør, at jeg også husker de andre gode ting, jeg kan gøre for mig selv
SPONSORERET indhold

Alice Brunsø: Kollagenpulver er blevet et ritual, der gør, at jeg også husker de andre gode ting, jeg kan gøre for mig selv

At pleje sin hud handler ikke længere om at stoppe aldring, det handler blot om at sætte farten ned. Det kan de rigtige produkter hjælpe dig med.

06. okt. 2021 | Sundhed | Oslo Skin Lab

Mange har nok på ét eller andet tidspunkt i livet tænkt: ’Jeg ville ønske, jeg kunne stoppe tiden’. Men det er som bekendt ikke en mulighed i nogen af livets aspekter. Tiden tromler nådesløst afsted, om vi kan lide det eller ej. En af de mest håndgribelige måder, vi kan se det på, er vores udseende. Grå hår titter frem, huden bliver slappere, flere rynker finder vej til ansigtet.

Det har i mange år været normen at modarbejde aldring, og skønhedsbranchen har pumpet produkter ud under overskriften ’anti-age’, der sigter efter stoppe og slette alderens fremskridt. Tendensen har dog langsomt vendt sig mod konceptet ’slow-age’, der i stedet fokuserer på at sætte farten på aldring ned, for det er umuligt at forhindre, at tiden ælder huden, men det er til gengæld muligt at hjælpe huden til at bevare sin styrke og undgå, at der kommer flere rynker end nødvendigt.

Denne tilgang til hudpleje – og livet generelt – kan influencer og direktør Alice Brunsø nikke genkendende til. Hun plejer ikke sig selv og sin hud for at løbe fra sin alder, hun gør det i stedet for at se velplejet ud og være sund de næste mange år.

Men det er ikke altid nemt at nå det hele, når man har en travl hverdag med børn, mand og job.

”Jeg står op klokken seks, en times tid før resten af familien, og hopper i tøjet og får tømt opvaskemaskinen, lagt tøj frem til ungerne, smurt madpakker og får lavet morgenmad, inden jeg vækker de børnene og min mand.

Det er som regel mig, der kører alle fire børn hen, hvor de skal være. I løbet af dagen arbejder jeg, handler, fikser ting i huset, og jeg laver ofte aftensmad, så det er klaret til om eftermiddagen, når alle fire børn skal alt muligt; legeaftaler, springgymnastik, tennis, håndbold, breakdance,” fortæller Alice Brunsø om sin travle hverdag og fortsætter:

”Jeg synes godt, det kan være svært at huske på, hvem Alice egentlig er, og hvad Alice har lyst til. Det drukner lidt i alle de andre behov, der er, både børnenes og min mand Christian, som har mange passioner og hobbyer. Så det kan godt være lidt svært at finde plads til mig, men i min dagligdag finder jeg små lommer til mig selv, når jeg løber mig en tur, eller når jeg nusser om mig selv med selfcare om aftenen, når ungerne er lagt. Jeg kunne aldrig finde på at gå i seng uden at have renset mit ansigt og gjort det natklar med serum og fede, lækre cremer. Det er helt helligt for mig at krybe ren og lækker i dynerne om aftenen.”

Glød og gode ritualer

Den 36-årige direktør og influencer har et ritual hver dag, der både hjælper hende til at tage sig godt af sin hud og minder hende om, at hun skal gøre gode ting for sig selv.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at kollagenniveauet falder, når vi runder 25 år, hvilket er medvirkende til, at huden begynder at miste sin elasticitet, og det er præcist det, de fleste gerne vil undgå. Derfor synes jeg, det giver rigtig god mening at fodre kroppen med lidt ekstra kollagen, og det gør jeg med Oslo Skin Labs kollagenpulver. Det er pakket i små pakker, der passer til en enkelt dag i pulverform, og så drikker jeg det blandet op med kaffe eller juice, når jeg også tager mine kosttilskud. Oslo Skin Lab er blevet et ritual, der gør, at jeg også husker de andre gode ting, jeg kan gøre for mig.”

Tekst-1.jpg