Derfor bor flere ægtepar hver for sig
Man bor da sammen, når man er kærester eller en rigtig familie. Ikke nødvendigvis, siger coach og parterapeut Kisser Paludan, der møder flere par i sin praksis, der praktiserer alternative par-forholdsmodeller som at bo hver for sig. Der er dog lige et par faktorer, man bør overveje, inden man tager den store beslutning.
Når dagene bliver alt for grå, og man (igen) står midt i et af hverdagens sisyfosagtige og enerverende leverpostejsskænderier om stablen af gryder og pander i køkkenvasken, om hvorfor den anden konsekvent "ikke opdager", at ungen løber rundt med fyldt ble eller om madpakker, økonomi, indkøb og børneopdragelse, så er der sikkert mange, der i det stille drømmer sig hen til dengang, man kunne bestemme alting selv. Boformen "Living Apart Together" (LAT) er en måde, hvor man bevarer sit parforhold, men har to boliger og bor hver for sig noget af tiden – hvor meget og hvordan er der lige så mange opskrifter på, som der er par.
For når alt kommer til alt, er nutidens parforhold bygget på kærlighed og ikke nødvendighed. Vi kan godt klare os selv, om end det så vil være på andre vilkår end dem, vi har i parforholdet. Og den høje skilsmisserate og det deraf følgende højere antal moderne "dine-mine-vores-børn"-familier gør, at det måske også er på tide at finde nogle mere moderne måder at leve sammen på end et forsøg med en kopi af kernefamilien, hvor alle bor under samme tag og ellers håber på det bedste.
Flere og flere vælger LAT
Tendensen er da også klar: Vi er faktisk begyndt at bevæge os væk fra forestillingen om, at det at bo sammen er den eneste måde, man kan leve på, hvis man har en kæreste. Ifølge tal fra Danmarks Statistik boede i 2013 mere end fem procent af ægtepar på to forskellige adresser, hvilket er en iøjnefaldende stigning på bare 10 år. I 2003 havde 104.627 ægtefolk hver sin adresse, og i 2013 var det 114.032. Og det er jo kun ægteparrene. Kærestepar og sammenbragte familier på to adresser figurerer ikke i statistikkerne.
Cand. psych., coach og parterapeut Kisser Paludan støder også oftere og oftere på fænomenet i sin praksis. For 10 år siden fik hun ingen henvendelser om LAT. Det gør hun nu.
– Folk er begyndt at se det som en reel mulighed, at de ikke behøver bo under samme tag for at have et godt parforhold. Der er sket en kulturel forandring og kommet en åbenhed, der gør, at vi kan skabe vores egne værdier og leve på en måde, der giver mening for det enkelte par. Dermed ikke sagt, at det ikke er svært for de fleste at overveje og tage beslutningen om at gøre det. Der er stadig tunge værdier i forhold til, at det at være familie betyder at bo sammen, fortæller Kisser Paludan, der også forklarer, at det ikke alene er svært for det enkelte par at gøre op med sig selv. Det er også svært at par, der overvejer eller praktiserer LAT, mødes med bekymrede miner, og "det er da mærkeligt, går det så dårligt?", og "er I så ikke kærester eller hvad?".
Skilsmissefamilier og frihedselskere
De fleste af dem, der overvejer LAT, falder i Kisser Paludans erfaring i en af to kategorier: Folk, der er blevet skilt og har børn, og folk, der har et meget stort frihedsbehov og/eller behov for meget alenetid.
– For de sammenbragte familier kan det klart være en fordel at bo i to hjem. Mange roder rundt med at fordele energi og kærlighed på både børn og en ny partner. Det er en svær balancegang, og den bliver man lidt fri for, hvis man bor hver for sig. For den anden gruppe vil det være en lidelse at gå op og ned ad hinanden hele døgnet, og de synes, det er fedt at savne hinanden lidt. For alle par gælder det, at man ved LAT ikke i samme grad tærer på hinanden og forholdet over leverpostejsting. Man kan i højere grad dyrke det, der bragte parret sammen: Kærlighed, tosomhed, nærvær – bare ikke hver dag, siger Kisser Paludan.
Kvinder drømmer om LAT
Og ligesom det oftest er kvinderne, der tager initiativ til parterapi og i sidste ende at slutte parforhold, er det også dem, der er fremme i skoene, når det handler om LAT.
– Jeg oplever, at det er kvinderne, der går og drømmer om denne ordning, men mændene vil ikke. Mænd har generelt i højere grad end kvinder brug for, at der er én, og de stiller generelt ikke så høje krav som kvinder. Det er også oftest hos kvinder, vi finder den største refleksion: Hvad vil jeg, hvordan er jeg tro mod mig selv, og kvinder har et større mod til at opsøge forandringer, fortæller Kisser Paludan, som mener, at det kan være fint at åbne op for, at LAT kan være en måde at have et parforhold på. Når kærligheden er der, men man ikke kan finde ud af at bo sammen hele tiden.
Men inden man kommer så langt, er man nødt til at gøre sit værdiarbejde – det vil rent praktisk sige finde sine livsværdier. Hvis f.eks. frihed er en stor værdi for dig, og du føler dig bundet og ufri, hvad skal der så til, før du føler dig fri?
– LAT-modellen skal være et tilvalg. Hvis du med grund i dine værdier føler, at I vil blive gladere af at leve på denne måde, så gå ind i det med en approach, der hedder: Det her, tror vi, vil fungere godt for os, så det prøver vi. Og når du agerer ud fra dine livsværdier, vil det føles rigtigt, siger Kisser Paludan.