Nina og Lasse flyttede fra København til Strynø: ”Det har lært os at mærke efter”

Nina Reiter og Lasse Niewald har boet på Strynø siden oktober 2024 med deres to børn på ni måneder og tre år.

På Strynø er indbyggertallet knap 200 mennesker, og det lille lokalsamfund består af dagpleje, børnehave og skole, øens små butikker, caféen og købmanden, hvor den lydhøre brugsuddeler er behjælpelig med at bestille varer hjem til butikken, som beboerne mangler – alt fra bleer til medicin.

Og netop det lille sammenhold og den rolige natur er det, som overbeviste Nina og Lasse om, at de skulle rykke fra hovedstaden til Strynø. Mens deres børn er små, vil de nemlig have ro og mere tid til at give deres børn den bedst mulige opvækst, ifølge dem.

Katrine har opdaget en ny tendens i børnehaven, som kan blive dit "værste mareridt"

Lige som man gik og troede, at der ikke kunne presses mere ned over hverken børn eller forældre, har Katrine Memborg opdaget, at der er gået inflation i legeaftalerne.

Hvorfor flyttede I til Strynø?

Nina: Før boede vi i en toværelses lejlighed i København og ventede vores andet barn. Vi var faktisk sindssygt glade for at bo i Sydhavnen, men vi kunne også bare mærke, at vi skulle ud til mere natur og plads omkring os. Vi er begge rigtig glade for at sejle og har gjort det meget i det sydfynske øhav, så det trak i os at prøve at bo på en ø. Det er jo et særligt slags samfund, og det tiltalte os meget. Man får et helt særligt fællesskab på så lille en ø, fordi alle kender alle, og man kommer hinanden ved.

Lasse: Først havde vi egentlig fået tilbudt en såkaldt tilflytterbolig på Ærø. De har en ordning, hvor de tilbyder mulige tilflyttere at bo i et prøvehus på øen i nogle måneder, så de kan mærke efter, om det føles rigtigt. På vejen til Ærø lavede vi et pitstop på Strynø, hvor vi havde lånt et sommerhus, og så faldt vi fuldstændig for øen – så da vi flyttede til Ærø for en periode, kunne vi ikke lade være med at tænke på Strynø.

Nina: Mine forældre har haft sommerhus på Strynø i 20 år, så jeg er altid kommet her som barn i sommerperioderne. Jeg har kun gode minder herfra, og øen er jo så idyllisk med gamle huse, der minder én om Morten Korch-filmene. Jeg har altid været glad for at være her, men jeg havde aldrig tænkt, at det var en mulighed at bo her. Det var først, da vi begyndte at snakke med nogle af de andre børnefamilier, der bor her, at vi fandt ud af, at det sagtens kan fungere.

Netop som Marie er ved at give op, går døren pludselig op og ind træder svigermor

Mine børns bedsteforældre. Uden dem ville jeg ikke have beholdt mit job eller min fornuft, skriver Marie Lunde i denne klumme.

Hvad lærte I af de andre børnefamilier?

Lasse: I den korte tid, vi nåede at være på Strynø, inden vi prøvede at bo på Ærø, så vi hurtigt, hvordan vores 3-årige dreng bare forsvandt ind i børneflokken på øen. Han blev en del af fællesskabet så naturligt, selvom leg og alt det sociale foregår på tværs af køn og alder. På Strynø er der også kun ni børn på skolen i alt, så de børn, der er på øen, finder sammen, uanset om de går i børnehave eller er skolebørn.

Nina: Ja, og forældrene fortalte, at det rent arbejdsmæssigt også sagtens kan fungere med at pendle. Vi fik generelt en fornemmelse af, at alle var vildt glade for den beslutning, de havde truffet, og at der var et rigtig godt børneliv herovre. Det er meget trygt og alle ved, hvem hinandens børn er – vi er jo fælles om at bo her. Der er heller ikke nogen store veje på Strynø, og det tiltalte os også meget, at vores børn kan vokse op og løbe trygt og frit rundt. Der er generelt nogle spændende og forskellige mennesker herovre, og det er rart at se, at man kan gøre ting på forskellige måder. Der ikke er så mange krav. Måske føles det også sådan, fordi vi er så tæt på naturen, og det giver en anden form for dyb ro.

Lasse: Nogle gange, når vi sidder og snakker sammen, så siger vi til hinanden, at der ikke er andre steder, vi har lyst til at være end her.

Hvad blev det afgørende for, at I tog valget?

Nina: Vi var enige om, at vi gerne ville noget andet end den lejlighed, vi boede i. Og så tænkte vi, at hvis vi skal prøve at bo på en lille ø i vores liv, sammen med vores børn, så skal det være nu, mens de er små. For det giver ikke mening at flytte fra København til en ø, når først de er blevet store. Det var lidt et vildt skridt, men det var bare det, vi kunne mærke, var mest spændende.

Lasse: Ja, og vi har været meget privilegerede i forhold til, at vores søn ikke havde været i institution et halvt, inden vi flyttede, så han var bare vant til, at hans hjem var der, hvor vi var. Han havde ikke nogen institution at sige farvel til, så det var ikke så omvæltende for ham. Jeg synes virkelig, det bliver tydeligt, når vi er væk fra Strynø, at han har en kæmpe tillid til verden. Han går bare hen til andre børn, uanset hvor store de er, og kaster sig ud i at snakke og lege med dem. Han er intuitiv, opsøgende og ikke genert overfor andre børn. Han er jo vant til, at man hilser på alle folk omkring sig.

Nyt studie afslører forældres skjulte favoritter hos deres børn

En undersøgelse viser, at nogle børn i en børnegruppe bliver foretrukket frem for andre. Ekspert udfordrer dog nogle af undersøgelsens konklusioner.

Nina: En faktor er også, at priserne er nogle helt andre hernede. Vi har pludselig mulighed for at købe et sted med masser af tilhørende jord og plads. Nu har vi lige knap en hektar jord, og vores hus er på 140 kvadratmeter, hvor vi før havde lejligheden på 48. Der er selvfølgelig også en bagside af medaljen, for huset er noget gammelt, gammelt noget, og pludselig har vi en stor have at vedligeholde.

Hvordan har jeres familieliv ændret sig?

Lasse: Vi er blevet meget mere bevidste, tror jeg. Lige nu, mens vores børn er små, er det vigtigt for os at tage nogle gode valg for os selv. Vi kan jo mærke på vores ældste, hvor hurtigt han bliver stor. At flytte til Strynø har gjort, at vi har er stoppet op og har mærket efter, at vi skal huske at have tiden sammen.

Nina: Ja, da vi stadig boede i København, kørte vi også to fuldtidsjobs. Jeg er læge og Lasse er maskinmester, og vi levede bare virkelig travle liv. Vi arbejdede begge to og kom først hjem sent om eftermiddagen, skulle hente i institutionen og så få det hele til at hænge sammen derhjemme. Det føltes nogle gange en smule som at overleve hverdagen, og nu føles det mere som at leve den. Det er jo ikke, fordi alle problemer er forsvundet, fordi vi er flyttet til en lille ø, men det er blevet nemmere.

Lasse: Lige nu er der noget barsel involveret, men vi har ikke lyst til at køre to fuldtidsstillinger længere. Vi har ikke fundet den præcise opskrift på det, men det bliver en vigtig prioritering for os. Mens vores børn er små, vil vi gerne være så stor en del af deres liv som muligt.

Nanna elsker børn, men drømmer om et liv, hvor hun kan vælge deres selskab til og fra

Det børnefri liv er lig med lykke på Nanna Franks egne præmisser. Læs hendes betragtninger om at elske børn – men helst de andres.

Nina: Ja, og rent arbejdsmæssigt er det også muligt at pendle herovre fra. Det er selvfølgelig lidt besværligt at skulle nå færgen, men jeg synes også, det er en fordel, for når den sidste færge er gået, så sænker der sig en ro over øen. Man ved, hvem der er her. Hvis man går med tanken om at flytte til en mindre ø med sin familie, bør man prøve det af. Det er jo ikke alle, der vil trives i det, men hvis man har en lyst, bør man mærke efter og undersøge det.