Gå sommeren i møde med lækre is på den sunde måde – med Michelle Kristensen
”Jeg tror aldrig, jeg har mødt et menneske, der ikke kunne lide is.”
Sponsoreret af:Politikens Forlag a/S
Så snart solen titter frem, melder lysten til en
kølig is sig. Iværksætter, opskriftsudvikler og sundhedsekspert, Michelle
Kristensen, har i sin nye bog ’Sund is’ udviklet opskrifter på hjemmelavet is –
der kan laves med og uden ismaskine – fyldt med sunde ingredienser, og så
’artige’, at de kan spises til morgenmad.
Foto: Joachim Wichmann
Som sundhedsinteresseret har Michelle Kristensen i mange år i
sommerhalvåret fundet blenderen frem og kørt en portion nicecream, en
form for is lavet på frugter og grøntsager. Først sidste år fik hun øjnene op
for, at man kan lave endnu bedre sund is på både klassiske ismaskiner og på en
Ninja Creami, som straks blev et hit, da den kom inden for døren i familien.
Det ville hun gerne lære andre.
”Jeg tror aldrig, jeg har mødt et menneske, der ikke kunne lide is,” siger
hun, ”men jeg synes, at der manglede en opskriftsbog med is, der kan konkurrere
med købevarianterne, og som også er gode for kroppen,” siger Michelle
Kristensen.
”Jeg kan godt lide, når det, man putter i munden, har en form for
sundhedsværdi – også selvom det er en dessert. Særligt sorbeterne er meget
kalorielette, mens jeg med andre har arbejdet med at gøre dem mættende ved at
tilsætte protein i form af hytteost, bønner eller proteinpulver, så man ikke
kan spise 28 styk, og så er der dem, der bare er pakket med masser af frugt og
grønt, der bidrager med en masse gode fibre til vores tarmflora,” siger
Michelle Kristensen.
Foto: Joachim Wichmann
”De er faktisk så artige, at man kan spise dem til morgenmad, hvis det er
det, man vil.”
Men kalder man det for is, skal det også være sødt.
”Jeg bruger ikke raffineret sukker, men noget, der hedder sukrin og i andre
er det honning, dadler og frugt, der giver den søde smag.”
Hvad er sukrin?
”Jamen, sukrin er en naturlig sukkererstatning baseret på erythritol, en
sukkeralkohol, der findes i frugt og svampe. I modsætning til kunstige
sødemidler som aspartam og saccharin findes erythriol naturligt i visse
frugter, såsom pærer, druer, vandmelon, ferskner og blommer.”
Fidusen ved sukrin er, at det har et glykæmisk indeks på 0, hvilket
betyder, at det ikke påvirker blodsukkeret.
”Sukrin er et kalorielet alternativ til sukker og er bedre for tænderne
–der er intet farligt ved det. Det er en virkelig god sødekilde,” siger
Michelle Kristensen.
Foto: Joachim Wichmann
Når man får hjemmelavet is, kan mundfølelsen opleves krystalliseret, hvor
det nærmest skær i munden. Det kan undgås ved at tilsætte en lille smule
guargummi, som binder væsken og giver isen en glattere struktur, så den føles
blødere og mere cremet, fortæller hun.
”Guargummi er et naturligt fortykningsmiddel udvundet af en bælgfrugt,
guarbønnen. Det er en opløselig fiber, der har evnen til at binde vand og skabe
en geléagtig konsistens, hvilket gør den genial til is. Det smager ikke af
noget, og du kan få det i helsekostforretninger og i supermarkeder som Meny for
eksempel.”
Du kan godt undvære det, men så anbefaler hun, at man spiser al isen med
det samme.
Alle opskrifterne kan laves med en blender, man skal ikke nødvendigvis
have en Ninja Creami eller en ismaskine. Men hvad er fordelene ved ismaskinen?
”Fordelen ved en ismaskine er, at du kan lave is med det samme. Den skal
ikke stå og fryse natten over, men bare køre på maskinen fra omkring en halv
til halvanden time – og den bliver også lækrere, fordi konsistensen bliver
blødere og mere cremet.”
Foto: Joachim Wichmann
Bliver dine børn ikke det mindste skuffede, når det er Michelles sunde is
og ikke de købte, der bliver trukket op af fryseren?
”Viggo er så lille, at han spiser alt, og Laurits har slet ikke forstået,
at det er ’sund’ is, for man kan overhovedet ikke smage det. Jeg har været
meget opmærksom på, at det hele ikke skal smage syrligt af skyr, men har sneget
mere fylde og mere protein ind, der hvor jeg kan,” siger Michelle Kristensen.
”Jeg håber, at de vil lave en masse pindis og have dem i fryseren, som de
kan stikke til børnene – helt uden dårlig samvittighed. De er virkelig både
gode og sunde.”