Jakob Olrik: "Jeg er blevet god til at få kærligheden til at gro"
Sexolog og forfatter Jakob Olrik om at miste én, man elsker, om at øve sig i at lade kærligheden flyde frit uden frygt og om at have en umættelig skabertrang.
Hvad er din største hjertesorg?
– Da min søster døde for 12 år siden. Den episode ændrede mig som person. Pludselig var der uvaner, der intet betød mere, og tingene, der havde betydning, trådte i karakter. Hendes død var et enormt hårdt slag, fordi jeg var chokeret og i sorg over at miste mit livsvidne, og samtidig fik jeg en forståelse af, at livet er skrøbeligt, og dét at elske
også er at miste.
Hvad er det vigtigste, du har lært af dine forældre?
– Først og fremmest har jeg fået lov til at være den, jeg er. De levede sammen, til jeg var omkring 20 år, så jeg voksede op i en almindelig kernefamilie. Jeg har ikke gjort mig så meget i kernefamilie som voksen selv, jeg er gået en anden vej. Jeg har været ude på opdagelsesrejse og ekspeditioner til fremmede steder. Jeg er hverken et orakel eller én, der har et endegyldigt svar på, hvad kærlighed er, men jeg er nysgerrig og har et stort, åbent hjerte. Jeg er efterhånden blevet god til at få kærligheden til at gro og flyde frit uden at være bange for svigt eller for at være for meget.
Har du en beslutning i livet, som du har fortrudt?
– Jeg synes generelt, at jeg er god til at træffe beslutninger, men jeg har reaktioner og impulser, som jeg har fortrudt. Lige fra i fuldskab at skændes med en ven til den utroskab og løgne, som jeg har været med til at bringe ind i forhold og ødelagt kærligheden med. Jeg har mange gange haft lyst til at spole tiden tilbage, fordi jeg har været illoyal i forbindelse med en beslutning.
Hvad er dit mest irriterende karaktertræk?
– Jeg kan godt komme til at træde nogle over tæerne eller fylde lidt for meget i rummet. Det er jeg bevidst om. Jeg øver mig hele tiden på at blive bedre, og hvis jeg kan se, at det alligevel sker, så undskylder jeg. Pludselig kan der opstå en intimitet ved, at jeg tager ansvar for mit opmærksomhedskrævende karaktertræk. Førhen kunne jeg ikke finde ud af at sige undskyld, da jeg var for stolt. I dag ved jeg, at stolthed ikke får kærligheden til at gro.
Hvornår har du nydt dit arbejde mest?
– Lige nu. Jeg elsker det, som jeg er i gang med, og de ideer, jeg får. Jeg har en stærk skabertrang, og det er lysten, der driver værket for mig. Jeg skriver ikke bøger, for at de kan stå på hylden som pokaler og samle støv. Jeg skriver dem af oprigtig interesse og lyst til udvikling.
Færdiggør sætningen: kønsroller i dag er …
– ... mulighedsorienterede og i opbrud med vante forestillinger og stigmatiseringer af vores forståelse af, hvad en kvinde og mand er, gør og skal sammen.
Har du et godt råd, som du ville give din datter?
– Det er et rigtigt far-mantra, men det er vigtigt at fortælle, at man er perfekt, som man er. Man skal turde at stå ved alle de tanker, følelser og ideer, man har uden at tage hensyn til, hvad andre mener om det. Og have selvtillid nok til at gøre det. Det ved jeg heldigvis, at min datter har. Hun er 18 år gammel og flyttede hjemmefra som 17-årig, og hun er meget selvstændig.
Hvornår græd du sidst?
– Jeg er sådan en type, der godt kan græde til et stykke musik eller en god film. Sågar en reklame. Sidste gang jeg havde en rigtig følelsesmæssig grædetur var den 4. august, da min datter fyldte 18 år. Det var af glæde, men også sorg. Pludselig var der en stor del af mit liv som far, der ikke længere var på samme måde. Pludselig står der et fuldstændig selvstændigt individ. Samtidig er jeg velvidende om, at verden kun bliver et bedre sted af, at hun kommer derud.