"Nu holder far op, ej hvor bliver det godt – men så blev jeg statsminister i stedet..."

- Det kan godt være, at du styrer et land eller et ministerium, men du skal ikke komme hjem og tro, at du styrer det her, for det gør mor.

Sådan har meldingen gentagende gange lydt, når Lars Løkke Rasmussen var ugens gæst i familiens hjem i Græsted. For selv om han er en af landets mest magtfulde mænd, har det ikke været uden konsekvenser for familielivet. Det fortæller han om i Vores Børns podcast ’Fårking Far’. Her ser han tilbage på årene med små børn, hvor han samtidig jonglerede med tre kasketter: Amtsborgmester, folketingsmedlem og næstformand i Venstre.

- Konsekvenserne var, at jeg aldrig var hjemme. Jeg kan huske det meget tydeligt ved, at når jeg kom hjem fredag, så var primært Bergur, min ældste søn ... han ignorerede mig. Hvem er den mand, der kommer hjem her og tror, at han har noget at skulle have sagt? Der var meget kold luft. Så brugte man hele weekenden på at reparere på det og være sammen og pjatte, og det løsnede også op, og så drønede jeg af sted igen mandag morgen og så gentog det sig igen om fredagen. Det var alt for meget fravær, reflekterer han i podcasten.

Han blev far som 25-årige - Solrun var 21. De boede ikke sammen, da hun blev gravid, havde dårligt en indkomst og intet sted at bo. Om rollen som far fortæller han:

- Jeg røg total hovedkulds ind i det. Solrun og jeg havde ikke kendt hinanden ret længe og for at være helt åben omkring det, var jeg også i tvivl – er det nu klogt af os, det her?

- Nu har de været sammen i godt 30 år og er forældre til tre børn på i dag 22, 23 og 29 år. Børnene har aldrig kendt til andet end en far i politik, hvis arbejde fylder de allerfleste af døgnets timer.  

- Jeg har forsøgt ikke at tage arbejdet med hjem, men hvis der har været krise, krise, krise, så har alle kunnet mærke det på mig og det kan mine børn selvfølgelig også. Så de har da betalt en pris, siger han. 

- Når man ikke er så meget hjemme, tror jeg, det er vigtigt at prøve på at være hjemme, når man er der. Os, der har travlt plejer altid at gå rundt og sige ’det er kvalitetstid’ – vi har ikke så meget tid, men det er kvalitetstid, når vi er der. Men det er også en halv løgn, for jeg tror, at tid er tid, og man kan ikke bare dele det op i kvalitetstid og nu er vi bare sammen. Man er nødt til at investere i noget tid med dem, og hvis det bliver sådan noget med at sige: jamen vi er så lidt sammen, så nu skal der eddersprøjteme ske noget, når vi er sammen: NU skal vi have det sjovt. Så bliver det jo en stressfaktor i sig selv, fortæller han til Mattias Hundebøll, som er vært på podcasten af Vores Børn.

Stressfaktor eller ej, så har snakken til tider været oppe at vende i familien – var jobbet prisen værd? 

- Jamen det har vi da diskuteret i forskelligt omfang. Tilbage i 2007-2008-stykker fik jeg en henvendelse fra det private erhvervsliv og blev spurgt ind til, om jeg var interesseret i at skifte spor. Og det var ret attraktivt. Det snakkede vi meget om derhjemme og jeg kan huske, at børnene begyndte at tage mål til, hvor vi skulle have swimmingpool ude i haven, for det rækker en ministerløn ikke til. Der var der almindelig stemning af, at nu holder far op, ej hvor bliver det godt. Men så blev jeg statsminister i stedet...

Hør hele podcasten på Itunes og Spotify