Thomas Skov skal være far igen: "Baby-gætterierne har været mange"

Klumme af Thomas Skov

Jeg oddser meget sjældent på fodboldkampe.

Det er der mange gode grunde til. Først og fremmest ved jeg slet ikke nok om fodbold, så jeg har sjældent en reel mulighed for at vinde penge. Faktisk har jeg ikke set en hel fodboldkamp siden jeg blev far, så jeg er i skrivende stund i tvivl om man stadig spiller det.Jeg googler lige og ser om Netsundhedsplejersken, Helen også har svar på det.

Anden grund til at jeg lader være med at oddse er, at det er dyrt.

Skal jeg fremhæve en enkelt ting, der er godt ved at oddse, er det, at fodboldklubberne sjældent bliver fornærmede, hvis jeg gætter forkert. Eller rigtigt! Og det bringer mig til en anden form for gætteri – Baby-Oddset.

Det er et spil, som bliver spillet i stor stil rundt om i landet – og lige for tiden er min skønne hustru særligt udsat. Vi blev forældre for snart tre år siden, og for hver måned der går, bliver der flere og flere, der kommer hen til hende og siger: ”Nååå, hva så… er der en lille en på vej?!” Når vi er til fest, holder andre gæster øje med, om hun drikker alkohol, og hvis hun takker nej, så er de der med det samme. ”Ahhh, er der småfolk på vej?”

De værste er de, der uopfordret kigger på hende og siger noget i stil med: ”Det er en fin trøje, du har på. Den er ret løs, hva?! Aner jeg en lille bitte mave på vej?”

De her baby-gætterier kommer i mange afskygninger, og hver eneste gang afviser min bedre halvdel, og gør det så høfligt som overhovedet muligt. Jeg spekulerer på, om der mon er en præmie for at gætte, om nogen er gravide. I så fald vil jeg gerne vide det, for det har jeg aldrig hørt om. Men det er gudhjælpemig en mærkelig form for odds – og man vinder ALDRIG på det. 

For det eneste, der kommer ud af det, er at jeg skal tale min søde viv til ro og dulme hendes irritation over ikke at kunne have sin krop i fred.

Thomas Skov fortæller i den nyeste udgave af magasinet Vores Børn, at baby-gætterierne er kommet i lind strøm og mange afskygninger. Foto: Peter Hauerbach.

Rejeost og blåbær

Jeg har selv været flittig til at udfritte andre, når jeg har haft en mistanke, om at de er gravide, og jeg havde aldrig tænkt over, at det kunne være et problem, før min hustru var blevet spurgt fem gange på én uge. Hvor hun vel at mærke ikke var gravid.

Jeg kan da godt se, at hvis man skulle forsøge at sætte odds, så ville det være ret oplagt at spille på en kvinde i 20’erne, der i forvejen er mor og har et godt job med god barselsordning.

Det er immervæk mere sandsynligt, at hun bliver gravid, end hvis hun havde været en mand i 50’erne, men skal vi ikke bare én gang for alle aftale, at vi lader være med at spørge?

Den eneste undtagelse fra den regel er, at hvis du lever sammen med en kvinde, der lige pludselig får ustyrlig lyst til rejeost og blåbær en helt almindelig tirsdag aften i april. Så er det okay lige at spørge ”Undskyld, er du gravid?!” Ellers ikke.

De mennesker, der bliver ved med at gætte i øst og vest på, om nogen er gravide, er de samme mennesker, der rejser sig op i flyet i det sekund det der skilt med sikkerhedsbæltet slukker. Hvad kommer der ud af det?! Ingenting. Vi kommer alle sammen ud af flyet. ”Tænk på en livmoder som en flyvemaskine – passagererne skal nok komme ud, når de er klar!” – det har vi altid sagt i min familie.

Det eneste, jeg vil frem til er, at uanset om du har ret eller ej, så lad være med at spørge. Hvis nogen er gravide, skal de nok selv sige til.

Og det har 31-årige Thomas Skov altså gjort nu. I femte afsnit af podcasten ' Far, der er noget, vi skal tale om' fortæller han, at han er på vej ind for at overbringe en stor nyhed til sin far, der blev ramt af en hjerneblødning i efteråret. 

- Han skal være farfar igen, og han skal være farfar til en dreng, siger Thomas Skov i podcasten.

Parret venter deres søn til sommer, men vil ikke komme nærmere ind på, hvornår Emilie nedkommer.

Sammen har de også deres treårige datter, Ellen.